23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Nye valideringsregler i GS1Trade Sync hjælper leverandører med at overholde EU regulativ 1169

Den 13. december 2016 trådte sidste led i EU Regulativ 1169 i kraft. Det betyder, at man for en lang række fødevareprodukter er forpligtet til at deklarere relevante næringsoplysninger.

Og derfor bliver GS1Trade Sync nu opdateret, så leverandørerne får mere hjælp til lettere at udveksle de krævede informationer.

Hvordan skal EU Regulativ 1169 tolkes?

Som med andre forordninger er tolkningen af kravene i Regulativet til tiden en udfordring:

”Mange medlemmer kontakter os for at få hjælp til afklaring af, om deres produkter kræver udfyldning af yderligere felter end før december 2016. Der kan være nogen usikkerhed, og det er den udfordring, som vi vil hjælpe med i en opdatering af GS1Trade Sync, der sker d. 1. februar”, fortæller Kenneth Valentin Jørgensen, konsulent i GS1 Denmark. 

Tre nye valideringsregler hjælper leverandøren med at udveksle de rigtige data

”GS1Trade Sync er opbygget til, at man kan angive alle de informationer, som Regulativ 1169 kræver. Men man skal jo stadig huske at gøre det. Det nye er, at vi for at sikre, at det sker, indfører tre nye valideringsregler i GS1Trade Sync. To af dem handler om at sikre, at alle krævede informationer bliver angivet – det som også kaldes ’completeness’ af data. Eksempelvis: Når du opretter et produkt, registrerer GS1Trade Sync, om den produkttype er underlagt Regulativ 1169. Hvis den er, kan du ikke slippe for at indtaste informationer om bl.a. indholdet af fedt, kulhydrater og salt. Den tredje valideringsregel sikrer, at man ikke anfører en ulovlig værdi”, oplyser Kenneth. 

Lettere at angive næringsværdier

Sideløbende med de nye valideringsregler vil GS1 Denmark også gøre det nemmere for leverandøren at oplyse næringsværdierne for de produkter, som er underlagt bestemmelsen om angivelse af næringsdeklaration:

”Det bliver simpelthen lettere at indtaste i GS1Trade Sync: Hvis dit produkt er af en type, som en underlagt 1169, så vil de syv krævede felter vedr. næringsindhold automatisk dukke frem. Det bliver yderligere nemmere, eftersom der for felter som fx skal anføres i gram, automatisk er angivet måleenhed, så du kun skal indtaste vægten. Det lyder måske som en lille ting, men i en proces hvor der skal angive rigtig mange informationer, er det vigtigt at spare hver ”klik”, man kan. Det er det input, vi har fået fra vores medlemmer”, forklarer Kenneth. 

De nye valideringsregler er klar d. 1. februar

Valideringsreglerne er i første omgang tilsigtet nye produkter, hvilket vil sige, at man ikke kan oprette et nyt produkt, fx en flaske ketchup, uden at oplyse hvor mange kalorier denne indeholder. Men reglerne vil også skulle overholdes, hvis man opdaterer et eksisterende produkt i GS1Trade Sync, som er underlagt bestemmelsen, og hvor der ikke allerede er oplyst næringsdeklaration. 

Hvad sker der ellers med GS1Trade Sync i 2017?

”Vi oplever en efterspørgsel på hjælp til at sikre selve ernæringsindholdet, altså en validering af om man fx har indtastet et korrekt forhold mellem kilojoule og kilokalorier. Så det tager vi op i GS1Trade Sync-arbejdsgruppen, som jo er den gruppe bestående af leverandører og handel, der tager stilling til udvikling af GS1Trade Sync”, slutter Kenneth.

Læs mere om GS1Trade Sync og EU Regulativ 1169.

 

GS1 Denmark
Vesterbrogade 149
1620 København V
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK10629845
P nummer: 1000109004

Kontaktperson

HRO
Helle Riis Olsen
Marketing koordinator
hol@gs1.dk

Send til en kollega

0.062