23948sdkhjf

Dansk laboratorie-leverandør kommer på tyske hænder

Den danske virksomhed Labflex er kommet på tyske hænder, i det selskabet er blevet opkøbt af Köttermann Group.

Købet kommer i forlængelse af en række stærke år for Skive-virksomheden, hvorfor der ikke var stor tvivl om, hvorvidt opkøbet gav mening for tyskerne.

- Labflex er en solid og ansvarlig virksomhed, der har en lang tradition for at forstå og skabe individuelle og nyskabende løsninger til kundernes behov. Labflex er first mover inden for ESG i industrien og er førende på området i Europa. Med dette fokus passer Labflex perfekt ind i vores portefølje. Labflex er desuden et perfekt match til Lab Concept GmbH, som vi erhvervede sidste år. Med det strategiske opkøb af Labflex får vi adgang til teknologi og en meget kompetent arbejdsstyrke, udtaler CEO for Köttermann Group, Marek Krsek, i en pressemeddelelse.

Det rette match

I Skive står CEO for Labflex, Stig Blicher, også med fornemmelsen af, at matchet mellem parterne er det rigtige.

- Köttermann Group er den helt rigtige ejer af Labflex, da de står stærkt i pharma- og life science industrien. Med salget af Labflex får vi en kapitalstærk ejer, der giver os betydelige muligheder for fortsat vækst, men som også indeholder værdifulde kompetencer i form af knowhow, lokalkendskab og ikke mindst en udvidet tilstedeværelse i Europa, så vi står stærkt rustet til både at ekspandere og jagte nye markeder, lyder det fra Stig Blicher, der kommer til at fortsætte som i sin rolle efter overtagelsen.

Direktøren lægger videre vægt på fordelene ved at komme ind i en større koncern.

- Vi bliver en del af en stærk koncern med etablerede navne som Köttermann GmbH og Lab Concept GmbH, hvilket netop understreger et fokus på at integrere virksomheder med stærk ekspertise inden for laboratorier. Vi har nu haft en årrække med stærk fremgang, trods udfordringer med globale forsyningskæder, og vi kommer med 2023-regnskabet til at præsentere vores bedste resultat siden 2017, siger Stig Blicher.

Om Labflex

  • Holder til i Skive.
  • Har mere end 60 års erfaring inden for design og funktionalitet i laboratorier.
  • Leverer enkelte enheder og større inventarløsninger til laboratorier.
  • Havde i 2022 en bruttofortjeneste på knap 26 millioner kroner og et overskud på godt 400.000 kroner.

Kilder: Labflex, CVR

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078