23948sdkhjf

Ny algoritme: Produkt skal erstatte laboratoriearbejde med computersimuleringer

Københavnske Kvantify smider nu deres første produkt, Kvantify Koffee, på gaden. Det skal kappe noget af det dyre og tidskrævende laboratoriearbejde af, når der skal udvikles nye lægemidler

Beregningerne tager den samme tid, som det tager at brygge en kop kaffe.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Kvantify.

Der findes ingen kommercielle alternativer, når medicinalindustrien skal udvikle nye lægemidler, lyder det. Derfor er det nye produkt, algoritmen Kvantify Koffee, - ifølge virksomheden - banebrydende. Algoritmens formål: At erstatte laboratoriearbejde med computersimuleringer.

- Med Kvantify Koffee kan vi væsentligt reducere risikoen, når der skal udvikles ny medicin ved at give indblik i en vigtig del tidligere i udviklingsprocessen end hidtil. For nuværende bliver afbindingskinetikken udregnet gennem dyre og tidskrævende laboratorieforsøg, udtaler produkt- og strategichef Christina Krogsgård Nielsen.

Med kaffealgoritmen skal disse forsøg kunne simuleres. Og dermed gøre det billigere og hurtigere for lægemiddelindustrien at udvikle ny medicin.

Kvantify blev stiftet i 2022 af Hans Henrik Knudsen, Nikolaj Zinner og Allan Grønlund, der har samlet et hold på mere end 65 ansatte. De udvikler algoritmer og kvantesoftware til lægemiddelindustrien, den finansielle sektor samt til logistik og telekommunikation. Kvantify Koffee er virksomhedens første produkt på markedet.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096