Kina har i mange år været et attraktivt sted at søge hen for danske virksomheder. Men geopolitisk uro betyder, at nogle nu kigger andre steder hen. (Arkivfoto). Andy Wong/Ritzau Scanpix

Coronapandemien og Ruslands invasion af Ukraine har tilsyneladende gjort indtryk på de danske virksomheder, der har produktion i Kina eller handler med kineserne.

En undersøgelse, som Dansk Industri har foretaget blandt 85 danske virksomheder med aktiviteter i Kina viser, at 49 procent af dem enten har trukket aktiviteter ud af landet eller overvejer at gøre det.

Og det handler ifølge undersøgelsen hverken om, at den kinesiske økonomi kører i lavt gear for tiden, eller at omkostningerne ved at producere varer i Kina er steget i takt med, at kinesernes lønniveau og levestandard er steget.

48 procent af virksomhederne angiver derimod geopolitiske bekymringer som årsagen til, at de vakler i troen på en fremtid i Kina.

De er bekymrede for, at der bliver indført handelsrestriktioner, og at en eventuel konflikt i Taiwan kan gøre det endnu mere besværligt - eller helt umuligt - at fragte varer fra Østen til Europa.

Forståeligt nok, mener Lars Sandahl Sørensen, der er administrerende direktør i Dansk Industri.

- Kløften mellem Kina og Vesten vokser, og det har en negativ effekt på forretningspotentialet, siger han.

Dansk Industri har i flere omgange og senest i den forgangne uge holdt møder med kineserne og luftet de danske bekymringer. Og Lars Sandahl Sørensen fornemmer, at kineserne er lydhøre.

Det er der formentlig også en grund til, hvis man spørger Hans Henrik Pontoppidan, der er generalsekretær for forretningsnetværket Danish-Chinese Business Forum.

Han forklarer, at kineserne mere end nogensinde før er sultne efter udenlandske investeringer, efter at man sidste år for første gang siden 1998 oplevede, at de udenlandske investeringer i Kina var lavere end de kinesiske investeringer i udlandet.

De rammer hårdt i et land, hvor ungdomsarbejdsløsheden er meget høj, og hvor ejendomspriserne falder, og hvor økonomien i det hele taget har haft svært ved at genvinde fodfæstet efter de omfattende coronanedlukninger.

Det betyder også, at kineserne i endnu højere grad er til at snakke med.

- Hvis man overvejer at bygge en ny fabrik i Kina, så er det nu, fordi man kan få nogle gode vilkår, siger Hans Henrik Pontoppidan.

Han erkender, at den geopolitiske risiko er til stede, men fremhæver også, at kineserne er pragmatikere.

- Kineserne er ikke mere ideologiske, end at de kan ændre kurs, hvis der er behov for det. Og Kina er afhængig at både at kunne importere og eksportere, og derfor er de til at handle med, siger Hans Henrik Pontoppidan.

Det er også Lars Sandahl Sørensens indtryk efter en ugelang rundtur i Beijing og Shanghai.

Her har han påpeget problemerne med kinesisk statsstøtte, unfair offentlige udbud og kinesisk overproduktion.

- Vesten og Kina har stor økonomisk afhængighed af hinanden, men der skal være tale om fair konkurrence. Heldigvis rykker det sig lidt den rigtige vej i øjeblikket, siger han.

Omfanget af danske investeringer i Kina er ifølge Nationalbanken faldet siden 2016. 2021 udgjorde de kun 3,5 procent af de samlede direkte investeringer i udlandet.

/ritzau/