23948sdkhjf

Yderligere tre læger klar til Sundhedshus Hurup

1. januar starter Merete Hansen lægepraksis op i Sundhedshus Hurup. To måneder senere flytter lægerne i Bedsted, Bodil M. Hansen og Peter Kristiansen deres praksis til sundhedshuset.
I starten af det nye år kommer der yderligere tre læger ind i Sundhedshus Hurup fordelt på to klinikker.

"Vi er glade for både at kunne byde velkommen til to allerede etablerede læger og en ny læger i Sundhedshus Hurup. Jeg håber, at de og deres patienter får stor glæde af de muligheder disse nye rammer giver. Det er vores forhåbning, at de etablerede lægers flytning og rekrutteringen af en ny læge vil medvirke til at sikre lægedækningen i området mange år ud i fremtiden", siger regionsrådsformand Ulla Astman (S).

Unikt fagligt fællesskab

Der er stadig ledige lokaler i sundhedshuset til praktiserende læger og andre relevante sundhedsprofessionelle, der ønsker at blive en del af huset på Idrætsvej.

"Vi havde ikke forventet, at huset ville være fyldt med praktiserende læger fra første dag. Med tre nye læger i huset får vi understreget, at husene er attraktive at nedsætte sig i, og vi håber, at andre vil få øjnene op for husets fordele", siger Ulla Astman.

Sundhedshus Hurup er etableret, så det understøtter mulighederne for at etablere et unikt fagligt fællesskab, med udgangspunkt i et lokalefællesskab. Et af formålene ved et sådant fællesskab er, at det kan medvirke til at skabe et bedre samspil mellem de forskellige aktører på sundhedsområdet. Det kan ligeledes skabe nye professionelle miljøer og dermed styrke fagligheden, samarbejdet og kvaliteten i opgaveløsningen på tværs.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125