23948sdkhjf

Ældre kvinde død af røgforgiftning: Tabte en cigaret

Hjemmehjælpen fandt søndag morgen en 70-årig kvinde, som var omkommet af røgforgiftning i sit hjem i Børkop.
En 70-årig kvinde er søndag morgen fundet død i sit hjem i Børkop, oplyser Sydøstjyllands Politi til Ritzau.

- Vi kan konstatere, at kvinden har røget en cigaret i sin sofa. Hun har tabt cigaretten, og der er gået ild i et lille sofabord. Men hun er altså død af røgforgiftning, siger vagtchef Henrik Dam.

Kvinden er muligvis faldet i søvn, mens hun røg, oplyser vagtchefen.

Hun boede alene på Pindvej ved Børkop nord for Fredericia.

Det var en hjemmehjælper, som søndag morgen ved ottetiden fandt kvinden.

- Og det ligger helt fast, at der er tale om en ulykke, siger Henrik Dam.

Hendes pårørende er underrettet.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063