23948sdkhjf

Plejehjemsbyggeri i anlægsproblemer

En uvildig advokatundersøgelse af byggeriet af Karlslunde Plejecenter er afleveret til Greve Byråd. Borgmester Hans Barlach meddeler, at undersøgelsen får konsekvenser for både bygherrerådgiver og personale.
I maj måned kunne formanden for Greve Kommunes social- og sundhedsudvalg, Kai Svensson, med ordene; "Jeg kan godt afsløre, at bygherren er meget tilfreds. I Greve Kommune er vi begejstrede for dette projekt, og det er meget spændende for os at se det skride frem", fejre rejsegilde på byggeriet af Karlslunde Plejecenter. Men efter resultatet af advokatundersøgelsen af Karlslunde Plejecenter byggeriet fra advokatfirmaet Horten - i slutningen af november - blev forelagt Greve Byråd på et lukket møde, har tonen fået en helt anden lyd.

"Nødvendige foranstaltninger" mangler

"Advokatfirmaet Horten siger sammenfattende i deres konklusion, at der efter deres vurdering ikke er foretaget de nødvendige foranstaltninger og initiativer under byggeriet. Det er tillige deres vurdering, at de manglende nødvendige foranstaltninger skyldes kritisable forhold hos både kommunens bygherrerådgiver på sagen og hos Greve Kommune. På den baggrund vil Greve Kommune skifte bygherrerådgiveren på byggeriet ud, lige som der vil blive taget de nødvendige personalemæssige konsekvenser," siger borgmester Hans Barlach.

Herudover vil kommunen se på den organisering, de har omkring kommunens større anlægsprojekter, og her vil der givetvis være behov for præciseringer af ansvar, kompetencer og forretningsgange.

"Men det er også vigtigt at se fremad. Vi skal så snart det er muligt have indgået en ny totalentrepriseaftale, en partnering- eller en tilsvarende aftale med den bedst egnede entreprenør, så vi kan få lukket byggeriet og gjort det færdigt," sluttede Hans Barlach.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079