23948sdkhjf

FOA: Ny rapport giver halve sandheder om udlicitering

Ny rapport udelader konsekvent dårlige eksempler ved udlicitering. Mere skønmaleri, end forskning, mener FOA’s forbundsformand.
Den nye rapport fra Rådet for Offentlig Privat Samarbejde (ROBS) kritiseres skarpt af FOA.
Rapporten har til formål at give inspiration til kommuner og andre myndigheder i forhold til udlicitering af offentlige opgaver. Men rapporten frasorterer konsekvent de mere negative erfaringer, som kommuner også har gjort sig med udlicitering, lyder det fra FOA, og det sker på trods af, at man også kan læse om vanskeligheder og udfordringer i den bagvedliggende data-rapport. FOA’s forbundsformand kalder det ”et skønmaleri”.

- Vi har brug for at få de reelle fakta på bordet i debatten om konkurrenceudsættelse af de bløde velfærdsområder. Vi har ikke behov for konstruerede billeder, hvor man alene anvender udvalgte fakta, der støtter synspunkter om mere udlicitering af eksempelvis ældrepleje, siger Dennis Kristensen.

Rapporten bygger på erfaringer fra seks kommuner, hvor repræsentanter fra kommune og privat leverandør er interviewet. Generelt fremhæves de gode erfaringer, mens de dårlige eller blandende forbigås i stilhed, lyder det fra FOA.

Det gælder kritik af de private leverandørers incitament i forbindelse med rehabilitering, som ikke nævnes i rapporten fra ROBS, men kan læses om i datarapporten.
I datarapporten beskriver man bl.a. også en erfaring fra Greve, hvor kommunen ville påbegynde et arbejde om tidlig opsporing i ældreplejen. De private leverandører var imidlertid ikke forpligtet på det område, hvorfor det var svært at komme i gang, fortæller FOA..

Derudover er åbenlyst negative erfaringer, som ellers var planlagt til at indgå i rapporten, blevet fravalgt, lyder det fra FOA. Det gælder en case med Holbæk Kommune og Forenede Care, der blev droppet efter, at Forenede Care trak sig fra leverancen. Tilsvarende forholder rapporten sig ikke til, at den ene af de ”positive” cases siden er ændret væsentligt ved, at den private leverandør har forladt dele af ældreområdet i Gribskov, mener FOA.

- FOA har forgæves rejst kritikken af rapporten internt i ROPS. Hverken de øvrige interessenter på området, som er medlemmer af ROPS (Dansk Erhverv, DI, KL m.fl.) eller formanden for ROPS har desværre kommet os i møde. Det er besynderlig forskning, siger Dennis Kristensen.

FAKTA
Rapporten ”Private leverandører i integrerede løsninger på ældre- og sundhedsområdet” er baseret på en undersøgelse gennemført af Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) for Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141