23948sdkhjf

Nyt task force skal højne kvaliteten af sagsbehandling

Task Forcen på handicapområdet er finansieret af satspuljeaftalen for 2014.
En ny Task force på handicapområdet skal de næste par år hjælpe kommunerne til endnu bedre sagsbehandling.

Målet er at støtte kommunerne i arbejdet med sagsbehandlingen på handicapområdet for både børn og voksne, så også kvaliteten højnes.
Task Forcen tilbyder blandt andet kommunerne kortere og længere forløb med fokus på sagsbehandlingen. De korte forløb vil typisk være en til to dage med undervisning i kommunen.

De længerevarende forløb medfører en større analyse af kommunens arbejde på området – fra konkret sagsbehandling til faglig ledelse og organisering på området. Analysen slutter med en rapport med en række anbefalinger, som kommunen kan vælge at arbejde videre med i et udviklingsforløb på halvandet år. Det lange forløb bliver så afsluttet med en statusmåling i form af en sagsgennemgang, Ankestyrelsen gennnemfører.

Task Forcen på handicapområdet er en del af regeringens handlingsplan på området og er finansieret af satspuljeaftalen for 2014. Ankestyrelsen og Socialstyrelsen arbejder sammen om opgaven til 2017.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078