23948sdkhjf

Mindre tid til toiletbesøg og tandbørstning

Ny undersøgelse fra FOA, der offentliggøres i dag, fortæller, at hver tredje FOA-medlem oplever at have mindre tid til at hjælpe borgere med personlig pleje, f.eks. toiletbesøg.
Der er mindre tid til tandbørstning. Mindre tid til barbering. Og mindre tid til at hjælpe beboerne i bad og på toilettet.
Ca. en tredjedel af medlemmerne i en ny FOA-undersøgelse - foretaget blandt social- og sundhedspersonale - har svaret, at de ikke længere har den samme tid til de basale opgaver i plejen.

Den nye undersøgelse, der offentliggøres i dag fredag, er udført blandt personale, der arbejder på et plejehjem/plejecenter eller aktivitetscenter.

- Jeg har været i faget i mange år (ca. 15 år), og jeg synes efterhånden, at der er sparet så meget i normeringerne, at der ikke længere er tid til at udføre selv de mest basale plejeopgaver som klipning/rensning af negle f.eks. – jeg føler, at jeg må stjæle tiden til en så basal plejeopgave.
Sådan siger en social- og sundhedsassistent fra et plejehjem/plejecenter i et notat til undersøgelsen.

FOA’s sektornæstformand, Torben Hollmann, mener at den manglende tid til basale opgaver går ud over borgerne i sidste ende.

- Det går ud over borgerne. De får ikke den værdige pleje, man kunne forvente i et samfund som vores. Men det går også udover personalet, der må gå hjem med følelsen af, ikke at have gjort deres arbejde godt nok, siger Torben Klitmøller Hollmann til Magasinet Pleje.

Det er kun et år siden, at en anden FOA-undersøgelse viste, at mere end hver anden medarbejder i ældreplejen, psykiatrien og på specialområdet inden for de seneste to år har måttet sige nej til at hjælpe en borger på toilettet.

Abonnenter kan læse mere i printversionen af Magasinet Pleje, der udkommer i dag.
Læs mere om: FOA
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.07