23948sdkhjf

To private firmaer vinder udbud på Frederiksberg

Frederiksberg Kommune indgår aftale med velkendte plejeleverandører.
Frederiksberg sendte i efteråret - blandt andet - en del af hjemmeplejen i udbud.

Nu er valget faldet på to velkendte og veletablerede hjemmehjælpsfirmaer, der sammen med den kommunale hjemmepleje fremover skal levere hjælp til byens ældre.
De detaljerede udbudskriterier i den store udbud der er gennemført i foråret 2015, havde ligelig vægt på økonomi og kvalitet – og tog udgangspunkt i det kendte kvalitetsniveau.

Valget faldt på Diakonissestiftelsens Hjemmepleje og Hjemmehjælpen A/S, som begge i forvejen leverer hjælp til kommunens ældre borgere.
Den kommunale Hjemmepleje, der i dag leverer hjælp til 2.200 af de i alt 3.500 hjemmehjælpsmodtagere, vil også fremover levere både praktisk hjælp og personlig pleje.

- Det frie valg for borgerne er vigtigt, men jeg er også glad for, at den kommunale hjemmepleje klarede sig rigtig godt i det kontrolbud, der blev lavet i processen. At vi reducerer antallet af private leverandører til to er først og fremmest godt for kvaliteten i f.t. borgerne, men også for vores økonomi og effektivitet, fordi vi gennem aftalen sikrer et endnu tættere samarbejde med firmaerne til gavn for borgerne, siger borgmester Jørgen Glenthøj.

Aftalen træder først i kraft pr. 1. november.

Også de to plejecentre Dronning Annemarie Centret og Kong Frederik IX’s hjem var med i udbudsrunden. Her sker der dog ikke de store ændringer, da OK-Fonden, som i forvejen driver de to plejecentre løb af med sejren, og dermed fortsætter med at levere god service og pleje til beboerne.

- Vi er ualmindelig stolte og glade for, at vi har vundet dette udbud. Vi glæder os til at tilbyde vores lange erfaring og høje kvalitet til alle borgere på Frederiksberg, der har brug for hjælp, støtte og omsorg i det daglige. Diakonissestiftelsens Hjemmepleje har med sine over 20 års erfaring, de sidste 4 år som privat leverandør, et i forvejen godt kendskab til både markedet, borgerne og til Frederiksberg Kommune. En undersøgelse viser, at 89 procent af vores hjemmehjælpsmodtagere er tilfredse eller meget tilfredse. Det glæder vi os til at udbygge og understøtte. At vi nu får mulighed for at tilbyde vores ydelser til langt flere borgere i Frederiksberg Kommune, er et skulderklap, ikke mindst til vores mange dygtige og engagerede medarbejdere, siger administrerende direktør Anne Mette Fugleholm på Diakonissestiftelsen.

Aftalen med Frederiksberg Kommune træder i kraft 1. november 2015.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078