23948sdkhjf

Brug et klip og få ekstra hjælp: Ordning træder i kraft i dag i flere kommuner

Svagelige ældre over hele landet får fra idag 1. juli mulighed for en halv times ekstra hjælp hver uge, når klippekortsordning træder i kraft i adskillige kommuner.
Den nye klippekortsordning - som Københavns Kommune er forgænger for - træder i kraft i mange kommuner over hele landet i dag den 1. juli.
I Randers kan man f.eks. få hjælp til at lave sin livret eller bage en kage, komme på shopping i midtbyen, få en god snak over en kop kaffe, besøg Randers Naturcenter, regnskoven eller få en oplevelse i Randersugen.
De ældre væger selv.

- Vi tager ud til borgerne og snakker med dem om, hvad de kunne tænke sig at bruge den ekstra hjælp til. Det kan både være ekstra rengøring eller hjælp til tøjvask, men det kan også være gode oplevelser i nærområdet, fortæller Robin Persson, distriktsleder i Områdecenter Lindevænget i Randers Kommune.

Det er muligt for de ældre at spare op, så de f.eks. kan få to timers ekstra hjælp hver fjerde uge i stedet for en halv time om ugen.

Ordningen med klippekort er en del af den forrige regerings velfærdspakke.

Det er de ældre borgere, der i forvejen får mere end ti timers hjælp om ugen, der kan blive godkendt til klippekortordningen. Det drejer sig om cirka 300 borgere i Randers Kommune.

- Det drejer sig om borgere med nedsat funktionsevner, som modtager praktisk hjælp og personlig pleje, og som kan have svært ved selv at komme ud og købe noget nyt tøj eller få en god social oplevelse. Borgere med demens kan også få klippekortet, hvis vi eventuelt i samråd med en demenskoordinator vurderer, at borgeren vil have glæde af det, fortæller visitator Karin Vinstrup.

- Vi håber, at den ekstra hjælp vil give borgerne mulighed for at få højnet deres livskvalitet – for eksempel via nye sociale relationer eller oplevelser, de har savnet i deres hverdag, siger distriktsleder Robin Persson.

Nogle kommuner, blandt andet Gribskov, har valgt at lade deres klippekortsordning træde i kraft 1. august, mens andre er startet allerede 1. juni, herunder Kolding.

Klippekort
96 ud af landets 98 kommuner har søgt og fået penge til klippekortsordningen.
Ordningen giver en ekstra halv times hjemmehjælp om ugen til de svageste ældre.
På finansloven for 2015 blev der afsat 75 mio. kr. i 2015 og 150 mio. kr. om året fremover.
I 2015 og 2016 udmøntes midlerne som en pulje. Fra 2017 indgår aftalen i kommunernes bloktilskud.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109