23948sdkhjf

Demensvenner runder knap 900 medlemmer

Alzheimerforeningen er end ikke gået officielt i luften med det nye koncept, før tilmeldingerne strømmer til.
882.
Så mange mennesker er i skrivende stund tilmeldt som Demensven hos Alzheimerforeningen.
Initiativet blev taget forud for demensdagene i maj, hvor omkring 1.000 fagfolk var samlet i København for at blive klogere på sygdommen.

Faktisk er Demensven-kampagnen slet ikke udrullet endnu. Det bliver den først i 2016.
Alligevel er knap 900 mennesker allerede tilmeldt.
Det overrasker Alzheimerforeningen:

"Vi er positivt overraskede, og vi er utroligt glade for, at der allerede er 900 Demensvenner, siger aktivitets- og frivilligkoordinator Katrine van den Bos fra Alzheimerforeningen til Magasinet Pleje
Det er i følge Katrine van den Bos typisk fagpersonale, der har tilmeldt sig og spredt budskabet, da de er kommet tilbage til plejecentrene efter DemensDagene.

Fokus på hjælpen
Demensven-begrebet er udviklet for at sætte mere fokus på en sygdom, der kun vil vokse sig mere omfattende i de kommende år, hvor vi i Danmark bliver flere og flere ældre.

"Vi vil meget gerne have dine bud på, hvad der gør en god Demensven. Det kan være helt konkrete eksempler på, hvordan man hjælper et menneske med demens i en given situation. Men det kan også være bud på, hvordan man generelt kan hjælpe – eksempelvis ved at være tålmodig og forstå den dementes verden. Send dine bud til demensven@alzheimer.dk," lyder det på Alzheimerforeningens hjemmeside.
Læs mere og tilmeld dig her .

Se et eksempel på viden om demens her i videoen .
Videoen stammer fra Alzheimerforeningens Facebookside "Demens er noget vi taler om".

Om Demensvenner
• At være Demensven er en tilkendegivelse af, at man gerne vil sætte sig ind i demens og hjælpe i det omfang man kan og har lyst til.
• Det første skridt er at få viden om demens, som kan bruges til at hjælpe mennesker med en demenssygdom. Den hjælpende hånd består af dét, man selv kan bidrage med – en venlig hilsen, en tålmodig hjælp med at finde den rigtige bus, et opmærksomt spørgsmål til en person, der måske er faret vild eller måske på sigt et besøg i hjemmet eller en gåtur i skoven.
• Når man har tilmeldt sig som Demensven har man mulighed for at få en lille bog med inspiration. Med tiden får man også mulighed for at deltage i et kursus om demens.
• Ønsker man at engagere sig yderligere, er der også mulighed for at blive Demensven-instruktør.
• Alzheimerforeningen ønsker at skaffe 100.000 Demensvenner inden 2020.
(kilde:demensven.dk)

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11