23948sdkhjf

Tag med på netværks-togt i Tyskland

Udbyg dit tyske netværk på Europaischer Gesundheitskongress.
Topfolk fra det tyske sundhedsvæsen samles den 30. september til 1. oktober til Europäischer Gesundheitskongress i München, hvor Danmark er teknologi-partnerland.
I tilslutning til konferencen arrangeres en dansk netværksplatform, hvorfra danske virksomheder kan udbygge deres tyske netværk. Det skriver Welfare Tech.

Dansk sundhedsteknologi mødes med stor interesse i Tyskland. For tyskerme er Danmark et land med et effektiviseret og kvalitetsmæssigt begavet sundhedsvæsen.

"Konferencen adresserer en af vor tids største udfordringer: Hvordan opretholder vi en høj kvalitet i sundhedsydelserne inden for de økonomiske rammer samtidig med, at de europæiske lande gennemgår massive demografiske forandringer? Konferencen samler eksperter fra Tyskland, Østrig og Schweitz til oplæg og paneldebatter, og der vil blive givet bud på aktuelle udfordringer inden for temaerne hospital, rehabilitering, sygeforsikring og ambulantpleje samt inspiration til, hvordan de kan løses," lyder det på Welfare Techs hjemmeside.

Eksportrådet har reserveret et område til en dansk netværksplatform, hvorfra danske virksomheder kan udbygge deres tyske netværk. Deltagelse på platformen inkluderer bl.a. adgang til et mødebord, hvor løsninger og produkter kan fremvises via tablets og andre mobile løsninger.

Læs mere om konferencen på welfaretech.dk.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094