23948sdkhjf

HjerneSeminar med LederForum

1.-2. september 2015 i Odense.
LederForum inviterer 1-2. september på HjerneSeminar, hvor ledere og fagfolk (på alle niveauer) i kommuner og regioner mødes og får en dybdegående indføring i hjernens mangfoldighed.

En perlerække af landets førende fagfolk med dyb indsigt i hjernens gåder, samt sygdomsramte, pårørende og jurister formidler deres kvalitative viden på seminaret.
"Vi sætter fokus på, hvordan eksperternes viden kan bruges til at kvalitetsudvikle behandlingen af mennesker, der er ramt af sygdom i hjernen," siger formand Ole Mørk Nielsen.

På talerækken står bl.a. Albert Gjedde, dr. med., professor i neurobiologi og farmakologi, institutleder ved Institut for Neurovidenskab og Farmakologi, Københavns Universitet. Han vil fortælle om angst og depression, som er blandt de hyppigste psykiske lidelser hos voksne.
Det vurderes, at 600.000 danskere bliver ramt af disse hvert år. Det resulterer bl.a. i nedsat livskvalitet, funktions- og arbejdsevne. Man mener nu, at der i værste fald går en lige linie fra stress via angst og depression til demens.

Man kan også opleve skuespiller Henning Jensen, skuespiller, med foredraget "Som at dø"- om at blive ramt af en depression.

Seminaret byder desuden på foredrag om Parkinsons (Hartwig Siebner, professor på Hvidovre Hospitals MR-afdeling), Alzheimers (Eva Mila Lindhardt, lektor i religion og etik, Bergen University College), og sammenhængen mellem type 2 diabetes og Alzheimer’ s sygdom. (Jørgen Rungby, professor, Aarhus Universitet).

HjerneSeminar afholdes på First Hotel Grand, Odense. Læs mere om tilmelding, flere foredrag og priser på lederforum.dk.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109