23948sdkhjf

Bentes Kina-eventyr er begyndt

Bente Hansen har sat gang i Social- og Sundhedsskolen i Silkeborgs eksport af dansk sundhed og pleje til Kina.
"De er meget overraskede over, at jeg bruger mig selv og spiller både dement, spastisk lammet, halvsidigt lammet og så videre. Det er helt normalt derhjemme men usædvanligt her", siger Bente Hansen.
Hun og Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg er netop startet sit undervisningsforløb i Shanghai, sosu-skolens eksportfremstød af dansk sundhed og pleje til Kina.

"Engagement og motivation er i top, jeg oplever en virkelig god kontakt, og stemningen er rigtig god. Sprogbarrieren er selvfølgelig en stor udfordring, men heldigvis har jeg vores egen tolk, Ying Wang," fortæller hun.

De fleste elever af de 44 elever i klassen har en baggrund i tekstilindustrien, og de er mellem 28 og 46 år. Kun en af dem har erfaring med plejehjemsarbejde.

"De kender ikke stoffet på forhånd og synes, at det er svært, fordi opfattelsen af omsorg i den kinesiske kultur er meget anderledes. Men vi arbejder med mange gentagelser, og så går det," siger Bente Hansen.

De studerende skal arbejde som personale på dansk inspirerede plejehjem i millionbyen. Danske Diakonhjem (DDH) står for driften, og Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg står for undervisningen i 2+6 ugers forløb, fortæller Vicedirektør på Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg, Karen Brix Roed.

"Vi har meget at tilbyde her i Danmark, ikke mindst vores helhedstankegang. Kineserne er meget dygtige til det teoretiske og praktiske, men de kender ikke ret meget til ældrepleje og til at kombinere den faglige viden. Medarbejderne er ikke oplært til at se de ældre og plejekrævende som hele mennesker men har i stedet en tendens til at kun se den konkrete opgave, de er instrueret til," siger hun.

Det nybyggede plejehjem forventes klar til ibrugtagning i oktober 2015
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111