23948sdkhjf

Markant forbedring af indsats på Aalborgs plejehjem

Embedslægens tilsynsrapport for kommunens plejehjem er opløftende læsning.
Embedslægens årlige rapport over de gennemførte tilsyn viser, at der er sket en markant forbedring af sundhedsindsatsen på Aalborg kommunes plejehjem.

I 2014 blev der ført tilsyn på i alt 28 af kommunens plejehjem og ca. 60 procent fik bedste eller næstbedste karakter. En markant forbedring fra 11 procent i 2012 og 38 procent i 2013 for plejehjem, der lå i den bedste eller næstbedste kategori. I forvejen var 16 plejehjem ved tilsynet i 2013 vurderet i kategori 1 eller 2 og havde derfor ikke tilsyn i 2014. Embedslægen giver karakter fra 1, som er bedst til 5, der er dårligst.

"Det viser tydeligt, at det stærke fokus på området har haft sin effekt. Stor ros til medarbejderne, der har ydet en kæmpe indsats. Det er et fantastisk flot stykke arbejde," siger rådmand Thomas Krarup.

"Der er sket klare forbedringer, hvilket også er Sundhedsstyrelsens vurdering, og vi stopper ikke her. Det er meget vigtigt fortsat at have fokus på de sundhedsfaglige forhold. Målet er ambitiøst - nemlig at få alle Aalborg Kommunes 41 plejehjem op i den bedste eller næstbedste kategori," siger rådmand Thomas Krarup.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078