23948sdkhjf

Hvem skal have prisen?

Fredericia Hjemmepleje og Gråsten Plejecenter er to ud af 12 arbejdspladser, der er nomineret til Arbejdsmiljøprisen 2015.
To arbejdspladser indenfor plejesektoren er i år nomineret Arbejdsmiljøprisen 2015.
Hjemmeplejen i Fredericia og Gråsten Plejecenter har chancen for at løbe af med den prestigefyldte pris.

Det lå ellers ikke i kortene, at Fredericia Hjemmepleje stod overfor en nominering. For bare et år siden stod den på påbud fra Arbejdstilsynet. I distrikt 3 i hjemmeplejen i Fredericia Kommune var arbejdsmængden for stor, og der var et tidspres, der gjorde medarbejderne langtidssyge og stressede.
Sådan er det ikke mere.

Gråsten Plejecenter har sat fokus på arbejdsstillinger. Og det er der behov for, når beboerne skal have hjælp til at flytte sig. Og det behøver slet ikke at være kedeligt at tænke på sine
arbejdsstillinger, viser erfaringerne fra plejecenteret

12 vidt forskellige arbejdspladser indstilles til årets Arbejdsmiljøpris. Dermed får de et kæmpe stort skulderklap for deres arbejde med målrettet at forbedre arbejdsmiljøet. Og en helt særlig ærespris uddeles for første gang.

Dårligt arbejdsmiljø er hvert år er medvirkende til, at mennesker bliver syge og helt eller delvist mister deres arbejde. Det er ikke blot en tragedie for den enkelte, men koster også hvert år millioner af kroner for samfundet. Men sådan behøver det ikke at være.

De nominerede indsatser spænder bredt – lige fra et arbejdsmiljøkørekort, en app, en visualiseringsvæg, til en sikkerhedskulturel rejse, et læringsspil og en sikkerhedsuddannelse. Med hver deres greb har de 12 arbejdspladser taget hånd om arbejdsmiljøet og har opnået gode resultater.
”Det gode arbejdsmiljø kommer ikke af sig selv, og det er meget inspirerende at læse om de forskellige indsatser. De er rigtigt gode eksempler på, at det nytter at gøre en indsats for at forbedre arbejdsmiljøet”, siger Lisbeth Lollike, formand fra Arbejdsmiljørådet.

Nomineringerne til årets arbejdsmiljøpris er inden for i fire kategorier. Det betyder, at de nominerede arbejdspladser har gjort noget for enten at nedbringe antallet af arbejdsulykker, mindske muskel- og skeletpåvirkninger, forbedre det psykiske arbejdsmiljø eller samarbejdet om arbejdsmiljøet.


Fredericia
I hjemmeplejens distrikt 3 i Hyby valgte man sidste år at tage arbejdsmiljø-skeen i den anden hånd. Det psykiske arbejdsmiljø skulle forbedres, og arbejdsglæden skulle findes frem. Løsningen har været at sætte ting og opgaver i system. Kaotiske morgenmøder er i dag afløst af rutiner og faste procedurer. Nu kommer medarbejderne ud fra morgenmøderne med en ro og godt klædt på til at møde dagens første borger uden frustration over en dårlig start på dagen.

Man har også beskrevet, hvordan medarbejderne skal forholde sig, når en borger har en udfordrende adfærd, og hvordan man skal løfte og forflytte borgere, som ikke selv kan. De nye nedskrevne retningslinjer mindsker usikkerheden blandt medarbejderne, og det hele er båret frem af en arbejdsmiljøgruppe med medarbejdere, en HR- konsulent og en leder fra distriktet.

Resultatet er et markant bedre psykisk arbejdsmiljø. Sygefraværet er styrtdykket, der er ingen langtidssygemeldte – til gengæld har man en grøn smiley fra Arbejdstilsynet.
Gråsten
Forkerte arbejdsstillinger er en reel risiko i plejebranchen. Derfor har Gråsten Plejecenter sat fokus på, at medarbejderne bruger de rigtige stillinger, når de hjælper beboerne. På initiativ fra arbejdsmiljøorganisationen lavede medarbejderne i fællesskab en liste over vigtige arbejdsmiljøtiltag, der skulle gennemføres.
Og når tiltagene var gennemført, udløste det en jakke med budskabet: ”Vi gør det umulige muligt”. På den måde tog medarbejderne ejerskab for det nye arbejdsmiljø.

Formålet med indsatsen er blandt andet at forbygge nedslidning og arbejdsskader og at bibeholde et lavt sygefravær. Et konkret tiltag, der skal være med til at forebygge skader, er gymnastik. Gymnastikken har givet anledning til både konkurrence og latter kollegaerne imellem og styrket fællesskabet.

Beboerne synes også, at det har været sjovt at se på de ansattes udskejelser. Medarbejderne er blevet gode til at hjælpe hinanden, tænke kreativt og er blevet bevidste om, at det er okay at spørge om hjælp, når det er svært. De store ændringer af kulturen er medvirkende til, at arbejdspladsen er nomineret til ArbejdsmiljøPrisen 2015 i kategorien Muskel-skeletpåvirkninger.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078