23948sdkhjf

En slange i paradiset

Helt uhørt, at indkøbscentral pludselig saboterer mindre leverandørers mulighed for fødevarehandel for over en milliard kroner, konstaterer Torsten Buhl.
I årevis har tendensen været, at offentlige institutioner – kommuner, regioner og staten – har søgt mod totalleverandører, når de skulle på indkøb. I samme takt er det blevet stadigt sværere at komme til fadet for de små og mellemstore virksomheder, som skiftende regeringer ellers har udarbejdet den ene vækstplan efter den anden for at hjælpe.
Denne udvikling var en af bevæggrundene for, at to virksomheder i juni satte sig sammen i Randers og stiftede SMV Fødevarer, som siden er kommet ind under den nye paraply FødevareDanmark.

Hen over sommeren er der så sket det forunderlige, at fødevarerne pludselig ikke kan blive lokale nok. Coop var først med at sætte lokale madvarer højt på indkøbslisten, og nu har vi fået den første henvendelse fra en region, som gerne vil sende et udbud ud til vore medlemmer.
Om de nye vinde skyldes tilblivelsen af SMV Fødevarer eller FødevareDanmark og de budskaber, som er udgået derfra i den forbindelse, er svært at sige. Men vi kan i hvert fald ud fra tilbagemeldinger og kommentarer konstatere, at der er blevet lagt mærke til udmeldingerne.

Supplement til de store
Helt uanset sammenhængen, kan vi under alle omstændigheder glæde os over den nye interesse hos de store indkøbere for de små og mellemstore producenter. Det betyder selvfølgelig ikke, at de store ikke også skal have plads. Da vi lancerede FødevareDanmark, understregede vi klart, at initiativet ikke skulle tolkes som en kritik af store virksomheder eller organisationer.

Ikke alene har de deres fulde berettigelse på markedet – de er afgørende vigtige for hele samfundets forsyning af fornødenheder og for hele landets sammenhængskraft. Vi handler da også selv med ”giganterne” og totalleverandørerne. Specialbutikkerne kan jo heller ikke erstatte supermarkederne.
Vore medlemmer kan og skal være supplementer til ”de store”. Det skal de så til gengæld også have mulighed for at være. Det kræver selvfølgelig velvilje – og handling – hos forbrugerne, men det kræver også, at de offentlige indkøbere husker, at de små og mellemstore virksomheder er der, og at de skal handle med dem, hvis de vil bevare dem og de arbejdspladser, som de skaber i lokalsamfundene.

Kun totalleverandører
Og nu skulle det altså omsider gå den rigtige vej. Et EU-direktiv, som Danmark er på vej til at implementere, skulle hjælpe godt til ved at tilskynde til brug af flere delkontrakter. Det lå der et lovforslag i Folketinget om, da folketingsvalget blev udskrevet, og lovforslaget derfor bortfaldt. Det bliver snart genfremsat og kan forventes vedtaget i den kommende folketingssamling.

Pludselig – og helt uventet – kommer statens og kommunernes egen indkøbscentral så ind fra højre og saboterer den kommende lov. I et nyt kæmpeudbud, som SKI har udsendt, står der udtrykkeligt, at kun totalleverandører kan byde ind. Det drejer sig om fødevarer for 290 millioner kroner i fire år – altså en ordre til samlet over en milliard kroner. Det kan kun lade sig gøre, fordi loven kun vil få virkning for fremtidige udbud. Hvis loven havde været gældende, ville dette udbud være lovstridigt. Det er helt uhørt, at en statsejet institution (staten ejer 55 procent af aktierne i SKI) således saboterer regeringens og Folketingets intentioner for de næste fire år! Og det er selvsagt noget, som FødevareDanmark har ageret på.

Det er rigtig ærgerligt, at staten og kommunerne sniger en slange ind i det paradis, som ellers var ved at tegne sig – hvor store og små udbydere kunne leve side om side som leverandører til ikke mindst de offentlige institutioner.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078