23948sdkhjf

Hemmeligheden er sølv

FUJIFILM har udviklet en antibakteriel overfladebehandling, der dræber op til 99,99 % af alle bakterier – heriblandt også multiresistente bakterier.
FUJIFILM har siden 2008 investeret over 9 mia. kr. årligt i forskning og udvikling og deres ingeniører har for nyligt udviklet en banebrydende antibakteriel overfladebehandling kaldet Hydro AG, der dræber op til 99,99 % af alle bakterier – heriblandt også multiresistente bakterier.

"En antibakteriel overfladebehandling er særligt vigtigt på udstyr, der hyppigt har kontakt med mange patienter i en travl hverdag, hvor risikoen for smittespredning er særlig stor," fortæller FUJIFILM.

Ved at benytte sølvets antibakterielle egenskaber kan smittespredning af alle bakterier minimeres. Sølv er en velkendt bakteriedræber, fortæller FUJIFILM, men indtil nu har fugt nedsat de antibakterielle egenskaber betragteligt, når sølvet har været brugt til overfladebehandling. Det problem har FUJIFILM nu løst med Hydro AG, der er gennemtestet, patenteret og ISO-certificeret.

Den patenterede overfladebehandling kan ikke slides af. Den kan fjerne 99,99 % af alle bakterier på eksterne overflader i løbet af 1 time, være 100 gange mere effektiv end normale overfladebehandlinger og yde 10.000 gange mere beskyttelse end overflader uden behandling, lyder det fra FUJIFILM.

Den antibakterielle virkning er indtil videre påvist på MRSA (Methicillin-resistente Staphylococcus aureus), VRE (Vancomycin-resistente Enterokokker), Stafylokokker (Staphylococcus aureus), Coli-bakterier (Escherichia coli) og Pseudomonas aeruginosa.

"I takt med at flere og flere bakterier bliver multiresistente over for antibiotika, mener nogle forskere, at menneskeheden står over for én af de største trusler mod vores sundhed. Løsningen på problemet er mangefacetteret og kompliceret, men der er enighed om, at der er behov for en øget indsats mod overforbruget af antibiotika i den danske svineproduktion. Samtidig er det vigtigt at undgå, at smittede videregiver MRSA-bakterier, når de er i berøring med det danske sundhedssystem. Der skal derfor politisk vilje og handling til at mindske problemet. I første omgang er den letteste og mest omkostningseffektive løsning dog at benytte udstyr, der minimerer smittespredning – især ifm. opførelsen af de mange nye supersygehuse," lyder det fra FUJIFILM.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078