23948sdkhjf

Børn kan også have helbredsangst

Nyt dansk studie viser, at en stor del af de undersøgte børn i 11-12 års alderen har symptomer som f.eks. svære bekymringer for at fejle noget alvorligt og frygt for at dø.
Helbredsangst er en tilstand, som rammer 1-3 % af den voksne befolkning i svær grad. Hidtil har man opfattet helbredsangst som en lidelse, der først opstår i voksenalderen, men et nyt dansk studie viser, at børn også kan lide af helbredsangst.

Undersøgelsen er et samarbejde mellem Afdelingen for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet samt Forskningsenheden for Børne- og Ungepsykiatri, Glostrup.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i et studie (Copenhagen Child Cohort 2000) hvor 6090 børn fra det tidligere Københavns Amt er blevet fulgt siden de blev født i år 2000. I perioden 1. maj 2011 til 1. oktober 2012 besvarede 1886 børn et spørgeskema, hvor der blev spurgt ind til de symptomer, som er karakteristiske ved helbredsangst. Samtidig besvarede deres forældre spørgsmål om barnets sundhedstilstand, og der blev indhentet oplysninger via registre om børnenes lægebesøg to år forud for undersøgelsen.

Undersøgelsen viser, at en stor del af de undersøgte børn i 11-12 års alderen har symptomer på helbredsangst som f.eks. svære bekymringer for at fejle noget alvorligt, frygt for at dø og tendens til at fortolke almindelige kropslige symptomer som tegn på alvorlig sygdom. En del af børnene har allerede haft symptomer på helbredsangst tilbage i 5-6 års alderen. Høj grad af symptomer på helbredsangst havde ingen sammenhæng med, om børnene i øvrigt havde en fysisk sygdom.

Undersøgelsen viser, at de børn, som havde de tydeligste symptomer på helbredsangst, også gik mere til læge og havde i det hele taget et markant højere forbrug af sundhedsydelser. Samtidig viser undersøgelsen, at symptomer på helbredsangst kan eksistere som et selvstændigt fænomen uden at være en del af en anden sygdom som f.eks. angst eller depression.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078