23948sdkhjf

Ergolet bliver en del af franske Winncare Group

Den danske hjælpemiddelvirksomhed styrkes både finansielt og ledelsesmæssigt efter opkøbet.
Forhandlingerne har været igang i et stykke tid - men nu er det en realitet: Den danske hjælpemiddelvirksomhed Ergolet er blevet en del af den franske Winncare Group, som allerede driver sine danske aktiviteter via Winncare Nordic ApS.

"Formålet er at styrke Ergolet finansielt og ledelsesmæssigt, sådan at vi kan fortsætte vores kraftige vækst i de kommende år," siger Peter Harwith Nielsen, der hidtil har været adm. direktør for Ergolet og nu kan kalde sig adm.direktør for Winncare Nordic ApS.

I Danmark bliver Ergolet og Winncare Nordic nemlig slået sammen til én virksomhed med et unikt og komplet produktprogram inden for forflytning, løft og hygiejne.

"Dette vil gøre os til en endnu stærkere partner, og vi glæder os til at tilbyde løsninger, der vil sikre en værdig, sikker og effektiv pleje både i hjemmene, på institutioner og på hospitaler," siger Peter Harwith Nielsen.

Over de kommende år vil Winncares produkter inden for ældrepleje blive lanceret på det danske marked.

Rent praktisk skiftes firmanavnet, men Ergolet-mærket, Ergolet-kvaliteten, personalet, produkterne, produktionen og servicering af de danske kunder vil fortsætte uforandret. Dette betyder, at Winncare Nordic også overtager garantiansvar og servicering af produkter, leveret af Ergolet ApS.

"Vi glæder os meget til at arbejde som en del af en stor professionel organisation med betydelige ressourcer og en omfattende know-how. Inden for det næste års tid vil vi lancere en række spændende produkter omfattende blandt andet plejesenge, vekseltrykmadrasser, skummadrasser og lejringssystemer – alt sammen i højkvalitetssegmentet.

Det er ikke første gang i 2015, at der sker store forandringer hos den danske virksomhed. I foråret valgte Ergolet at frasælge sin maskinfabrik i Polen til det svenske rehabselskab Reac AB. Det skete for at få frigivet midler til at øge fokus på Ergolets primære aktiviteter som producent af hjælpemidler til ældre og handicappede.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094