23948sdkhjf

E-mergency købt op af EG

EG samtænker ældre- og socialområdets it med opkøb af e-mergency.
It-firmaet EG køber den odenseanske velfærdsspecialist e-mergency. e-mergency, som siden 2010 har skabt it-løsninger til omsorgs- og ældreområdet, fusioneres med EG Team Online, som leverer it til landets kommuner og regioner.

Med købet af e-mergency tager it-koncernen EG et skridt i retningen af en fælles it-løsning på velfærdsområdet.

"Med en stærk løsning til bosteder og myndigheder på det specialiserede socialområde er det kun naturligt, at vi, ligesom mange kommuner, begynder at samtænke it-løsninger på tværs af områder. Dertil passer købet af e-mergency perfekt, da de tilføjer et solidt fundament af ekspertise på ældre- og omsorgsområdet. På den måde får vi det bedst mulige udgangspunkt for at udvikle en samlet løsning til begge områder" siger Leif Vestergaard, CEO i EG.

Samtidig giver købet også fordele for e-mergency og deres løsninger, forklarer ejer og direktør, Brian Østergaard:
"Ved at blive en del af en større koncern får vi en lang række fordele, ikke mindst kapacitets- og salgsmæssigt. Det giver os mulighed for at udbrede vores løsninger i et helt andet tempo og omfang, end vi selv har mulighed for at løfte, uden at skulle gå på kompromis med kvalitet og værdier. Samtidig får vi mulighed for at videreudvikle carePlan™ i samarbejde med nogle af de bedste hjerner inden for offentlige it-løsninger."

Ved at skabe en fælles platform for flere områder får kommunerne nemmere ved at give borgeren et samlet, sammenhængende forløb.
"Ved at udvide vores løsning, og dermed koble flere områder af den kommunale it sammen, kan vi fremadrettet tilbyde kommunerne en løsning, som ikke bare skaber værdi på et område, men på tværs af velfærdsområdet. Det skaber en større gennemsigtighed, så den enkelte medarbejder løbende kan følge med i, hvilken service eller behandling borgeren modtager fra andre forvaltninger i kommunen," fortæller Leif Vestergaard.

Med tilføjelsen af e-mergency har EG nu mere end 430 medarbejdere, der arbejder med løsninger til det offentlige Danmark. EG omsætter for ca. 600 millioner kroner årligt i dette marked.

Fakta
e-mergency er specialiseret i udvikling af brugervenlig velfærdsteknologisk software og interaktive løsninger til ældre-, handicap- og specialområderne. e-mergency står blandt andet bag platformen carePlanTM og demensZonen®.
Købet matcher EG's strategi om kontinuerligt at udvide og vokse forretningen med digitale løsninger til den offentlige sektor. Siden 2011 har EG købt flere selskaber for at styrke markedspositionen, heriblandt Kommuneinformation A/S i 2011, Team Online i 2014 og sidst Silkeborg Data i 2015. EG's løsninger har indtil nu dækket digitaliserings-, selvbetjenings-og sagsbehandlingsløsninger, løn- og personaleadmini-stration samt det specialiserede socialområde, men med købet af e-mergency tager EG skridtet ind på it-markedet for ældre- og omsorgsområdet.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094