23948sdkhjf

FOA: Akutpakke er et vigtigt første skridt

Men regeringens 415 millioner kan ikke stå alene, understreger sektorformand.
Med en pakke til 415 millioner kroner vil regeringen aflaste overbelægningen på sygehuse. Især ældre medicinske patienter skal hjælpes. FOA ser positivt på den nye akutpakke som et første skridt i indsatsen. Men løsningen skal i høj grad findes i et tættere samarbejde mellem regioner og kommuner.

”Det er rigtigt positivt, at regeringen sætter fokus på overbelægningen. Det er et problem, der har eksisteret i sygehusene i mange, mange år. Akutpakken er et godt første skridt, for der er ingen tvivl om, at der skal økonomiske ressourcer til, hvis problemerne skal løses,” siger Karen Stæhr, sektorformand FOA.

Regeringen har netop præsenteret en akutpakke til 415 millioner kroner, hvoraf 200 millioner falder i 2016. Samlet vil regeringen bruge 1,2 milliarder kroner på en national handleplan for ældre medicinske patienter.

”Der skal flere hænder til at løse problemerne. Social- og sundhedsassistenter er en oplagt personalegruppe omkring den ældre medicinske patient og kan i samspil med øvrige personalegrupper sikre kvalitet og sammenhæng i sektorovergangen mellem kommune og region,” siger Karen Stæhr.

Hun understreger, at regeringens 415 millioner ikke kan stå alene.

”Der skal ske et tættere samarbejde mellem regioner og kommuner. Overgangen fra den ene sektor til den anden fungerer langt fra optimalt. Her skal vi have et bedre samarbejde og en tættere koordinering. Ellers vil vi fortsat se overbelægning og genindlæggelser af de ældre medicinske patienter.”
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125