23948sdkhjf

NAVNE: Altro styrker salgsteamet

Michael Persson er Altros nye områdeleder for Danmark, Sverige og Norge og Domingo López Dean er kontinentaleuropæisk salgsleder for Altro.
Gulvproducenten Altro har styrket sit skandinaviske salgsteam med udnævnelsen af Michael Persson som ny områdeleder for Danmark, Sverige og Norge. Desuden er Domingo López Dean udnævnt som salgsleder i Kontinentaleuropa.

Michael Persson er netop hentet ind som Altros nye områdeleder for Danmark, Sverige og Norge. Han kommer til den globalt førende producent af bl.a. sikkerhedsgulve på baggrund af en karriere med en række forskellige roller inden for salg – senest som forretningsudviklingsleder, derefter forretningsleder, hos Trioplast-Landskrona AB, der fremstiller plastfilm og trykt emballage til hygiejne-, medicin- og fødevarebranchen. I disse roller har han udviklet hygiejnesegmentet i Skandinavien, øget omsætningen og udviklet nye og tættere forhold til kunderne. Han har også gennemført nye procedurer for at øge effektiviteten af kundeserviceteamet og omdirigeret afdelingens forretning hen imod et segment med mindre konkurrence, hvor de kunne udvikle et tættere forhold til kunderne.

I sin nye rolle vil Michael Persson få ansvaret for udvikling af Altros forretninger i Danmark, Sverige og Norge.

”Mit fokus i hele min karriere har været at opbygge konstruktive forhold til kunderne. Jeg har en ægte interesse i mennesker, og jeg er meget spændt på at blive en del af en organisation, Altro, der sætter menneskers trivsel højest. Det er af fundamental betydning, når man arbejder med kunder i sektorer som f.eks. hospitaler, offentlige institutioner, fødevare- og drikkevaretjenesterne. Jeg mener, at Altro har et stort potentiale til at vokse i Danmark og Sverige, og jeg er beæret over at få muligheden for at bidrage til den fremtidige udvikling," udtaler han.

Domingo López Dean har påtaget sig rollen som kontinentaleuropæisk salgsleder for Altro. Han kom til firmaet i 2006 og har siden haft forskellige stillinger, senest med ansvar for Sydeuropa og Benelux. I denne rolle havde han ansvar for salg og resultater på disse markeder. Han udviklede forretningsstrategier og stod i spidsen for markedernes salgsteams ved gennemførelsen.
Han har en uddannelse i forretningsadministration og en Master-grad i international forretnings- og eksportforretningsledelse. Han taler fem sprog flydende og har stor erfaring inden for markedsføring og salgsledelse.

I sin nye rolle får Domingo López Dean ansvaret for datterselskaberne i Kontinentaleuropa.

”For mig er det en kilde til stor motivation, at Altro har betroet mig denne nye fase i deres udvikling. Firmaet har store planer for vækst på disse markeder, og jeg er meget spændt på at føre an i dette projekt,” siger han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11