23948sdkhjf

Demens: Seks kommuner finder nye løsninger

Aarhus, Aalborg, Varde, Næstved, Stevns og Hillerød har sammen med Demensalliancen lanceret de første resultater fra samarbejdet i Demensrummet.
Der var fyldt godt op i rådhushallen på Aarhus Rådhus, da de seks kommuner i Demensrummet sammen med Demensalliancen i går lancerede de første resultater.

Aarhus, Aalborg, Varde, Næstved, Stevns og Hillerød har taget de første skridt imod at blive demensvenlige kommuner. Sammen med eksperter, praktikere og erhvervspartnerne har de seks kommuner og Demensalliancen igennem flere måneder stillet skarpt på de sværeste udfordringer og fundet nye svar med konkrete løsninger.

De første erfaringer og resultater fra samarbejdet i Demensrummet er nu samlet i en publikation til inspiration for kommuner, regioner, organisationer - og den kommende nationale demenshandlingsplan. Publikationen "På vej imod demensvenlige kommuner" blev ved lanceringen i Aarhus overrakt til sundheds- og ældreminister Sophie Løhde.

"Jeg kan bruge den som direkte input til den kommende nationale demenshandlingsplan. Det her er nogle fantastiske ambitioner, men først og fremmest nogle konkrete løsninger til, hvordan man som kommune kan gå forrest i forhold til at skabe nogle demensvenlige samfund," sagde Sophie Løhde til Magasinet Pleje.

Kommenter artiklen (2)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125