23948sdkhjf

Sosu-sjællændere løb med sejren

DM i Skills er slut for i år. Mens makkerpar fra Sosu Sjælland blev årets vindere på sosu-siden, var det en Risskov-pige, der vandt konkurrencen hos ernæringsassistenterne.
På trods af storbrand i Fredericia før torsdagens på årets DM i Skills og lukning af den fynske motorvej i fredags, trak DM i Skills endnu engang titusinder af mennesker til den prestigefyldte konkurrence.
Hele 60.268 besøgende blev det til over konkurrencens tre dage.

Lørdag blev vinderne funder i de 36 konkurrencefag.
På sosu-siden var det makkerparret Mette Blunck (Slagelse Kommune) og Olivia Rohde Olsen (Ringsted Kommune), der løb af med sejren. Begge går til daglig på Sosu Sjælland.
Hos ernæringsassistenterne blev vinderen Camilla Lillienskov Pedersen (Centralkøkkenet Risskov), som går i skole hos 'Sansestormerne'.

“Man bliver glad på vores lille lands vegne, når man ser jeres engagement. For vi skal jo leve af jer,” sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen til de mange talenter.

"Jeg havde slet ikke regnet med at vinde, jeg troede jeg lå i midterfeltet. De andre var så gode til at præsentere. Men dommerne må have set helheden - mine professionelle arbejdsgange, min høje hygiejne, min råvarehåndtering. Jeg tror, det er det, der gør, at jeg vinder," siger Camilla til kost.dk.

"Det har været et meget spændende mesterskab. I dag er jeg en stolt formand, som har været vidne til dygtige talenter. Vores elever udgør en af hjørnestenene i både det daglige, men også i det forebyggende og behandlende sundhedsarbejde i Danmark. Det har været en fornøjelse at se dem brillere og demonstrere alt det de mestrer rent fagligt, siger Ghita Parry.

De ni ernæringsassistentelever, som deltog i DM i Skills 2016 var:
• Line Kjær Linnebjerg (Madjyden Frisenborgparken i Ikast/ Silkeborg Tekniske Skole)
• Jeanette Andersen (Ceres Centret i Horsens/ Syddansk Erhvervsskole Vejle)
• Caroline Jørgensen (Nordjysk Mad i Brønderslev/ EUC Nord)
• Karmina Hede (CELF i Nakskov/ CELF)
• Maiken Klindt (Herlev Hospital/ Slagteriskolen i Roskilde)
• Camilla Boytang (EUC-Syd i Aabenraa/ EUC-Syd)
• Camilla Pedersen (Centralkøkken Risskov/ Sansestormerne Aarhus)
• Natthida Phuangmalai (Kastanjehaven på Frederiksberg/ Hotel- og Restaurantskolen)
• Philip Thjell-Møller (Kursuscenter Skovly i Stenløse/ Erhvervsskolen Sjælland).


De 12 deltagere i sosu-konkurrencen:
Mette Blunck Lind og Olivia Rohde Olsen (Region Sjælland)
Louise Adamsen og Mie Manstrup Hansen (Region Hovedstaden).
Anne Marie Krogh Hansen og Maria Uhrenholt Sørensen (Region Syd)
Michelle Holst og Nadja Krogsgaard Andersen (Region Nord).
Camilla Jespersen og Lisa Rindom Coggan (Region Midt)

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094