23948sdkhjf

Tre nattevagter i træk er ikke nok

For at tilpasse døgnrytmen skal man have mere end tre nattevagter i træk, viser ny undersøgelse.
Et nyt studie viser, at man skal have mere end tre nattevagter i træk, hvis man skal ændre sin døgnrytme og sove om dagen.
Det skriver Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

For at få et overblik over viden på området satte forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Københavns Universitet sig for at indsamle den videnskabelige litteratur på området. De fandt frem til 18 forskellige studier, som handlede om natarbejderes tilpasning til at sove om dagen.

"Hovedparten af studierne viste, at kroppen ikke var tilpasset natarbejdet efter to nattevagter i træk, mens et mindretal af studierne viste, at kroppen var fuldt ud tilpasset efter syv nattevagter i træk. Og derfor konkluderer forskerne, at der skulle over tre nattevager i træk til at tilpasse natarbejdernes døgnrytme," skriver man fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Resultaterne stammer fra forsker Marie Aarrebo Jensens ph.d.-studie, hvor hun gennemførte litteraturstudiet som en del af sin ph.d.-afhandling på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Københavns Universitet.

Hun har undersøgt de fysiologiske effekter hos natarbejdere af at have flere nattevagter i træk.

"Det har jeg gjort for at bidrage til en vurdering af, om få eller mange nattevagter i træk er det mest optimale. Som en del af min ph.d. har jeg været med til at sammenfatte den eksisterende viden om døgnrytmer målt i feltstudier, da det er vigtigt, hvis man vil forstå kroppens reaktion på natarbejde," forklarer Marie Aarrebo Jensen til Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Fakta om natarbejde

Syv procent af den arbejdende befolkning i Danmark har natarbejde (Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark, 2014).
Natarbejde har i tidligere undersøgelser vist sig at være forbundet med dårlig søvn, dårligere kognitive funktioner i hjernen og risiko for sygdomme som mavetarm- og hjertekarsygdomme samt brystkræft.



Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093