23948sdkhjf

Odense sætter fokus på seniorcykling

Arrangementernes vigtigste formål er at gøre opmærksom på vigtigheden af at holde fast i cyklen – også som seniorer.
I den næste måneds tid står Seniorhus Odense, Ældre- og Handicapforvaltningen, By- og Kulturforvaltningen, Cyklistforbundet, GF Fonden, Odense Bys Museer, Transportguiderne og frivillige cykelgrupper i Odense klar til at aktivere og informere odenseanerne om seniorcykling, sikkerhed og sundhed.

De mange aktive seniorer i Odense kan fra den 26. maj til den 23. juni deltage i forskellige arrangementer i byen, som sætter fokus på både sikkerheden og sundheden omkring cykling. Der bliver mulighed for at prøve en elcykel og deltage på forskellige cykeloplevelsesture med nogle af byens cykelgrupper, hvor det sociale samvær er i højsædet.

Ældre- og Handicapforvaltningen og By- og Kulturforvaltningen samarbejder tæt, da begge forvaltninger gerne vil sætte fokus på seniorer og cykling.

"Det er super vigtigt, at vores seniorer får rørt sig og holder kroppen i gang. Cykling et rigtig godt bud på en praktisk motionsform i hverdagen, som samtidig gør noget godt for miljøet, klimaet og den klode, vi skal aflevere til vores børn og børnebørn. Stort set alle har engang været cyklende, så jeg tror, der er gode muligheder for at motivere endnu flere seniorer til igen at springe på cyklen. Og som ivrig cykelentusiast tør jeg godt love både frisk luft, god plads og minimal kø på cykelstien," siger rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen, Brian Skov Nielsen (Ø), der ser frem til at følge aktiviteterne.

"Cykling er ikke alene sundt og sjovt – det giver også en stor frihed i hverdagen, når venner, familie eller kulturelle oplevelser skal besøges, og det ændrer sig ikke med alderen. Tværtimod er cyklen oplagt som transportmiddel til seniorer, som gerne vil være aktive og opleve Odenses mange tilbud. Jeg håber, at vores brede samarbejde vil få inspireret endnu flere seniorer til at cykle oftere, siger Jane Jegind (V), rådmand for By- og Kulturforvaltningen.

Skræddersyet elcykel

Arrangementernes vigtigste formål er at gøre opmærksom på vigtigheden af at holde fast i cyklen – også som seniorer.

Blandt aktiviteterne er en temaaften i Seniorhus Odense den 26. maj med fokus på cykling og sundhed og vedligeholdelse af cyklen. Den 14. juni kan interesserede komme forbi Gråbrødre Plads kl. 12 - 16, hvor der bliver fortalt nærmere om sikkerheden på en elcykel. Desuden er der mulighed for en prøvetur på en elcykel, der er designet i samarbejde med Ældre Sagen og skræddersyet til seniorer.

Hvis man er en dreven cykelrytter og gerne vil prøve kræfter med at cykle sammen med andre i fritiden, så tilbyder cykelgrupperne Team My Heart, Cykelkaptajnerne og Senioridræt Odense SV seniorer muligheden for at komme på forskellige cykelture i Odense. Der er desuden mulighed for at opleve Odenses historie fra cyklen, når Odense Bys Museer har premiere på deres historiske cykelruter, som blandt andet tager deltagerne forbi middelalderens klostre og fordums magt og pragt.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065