23948sdkhjf

Fra kulturhovedstad i 2017 til frivillighovedstad i 2018

Aarhus være Europæisk Frivillighovedstad 2018, foreslår rådmand for Sundhed og Omsorg.
Der er så mange frivillige indsatser og fællesskab i Aarhus, at rådmand Jette Skive, Sundhed og Omsorg, foreslår, at Aarhus skal melde sig ind i kapløbet om at blive Europæisk Frivillighovedstad 2018. Byrådet skal tage stilling til forslaget 25. maj.

"Når hele Aarhus går sammen om noget, så rykker det altså. Vi ser så mange mennesker, som går engageret og frivilligt ind i alle mulige projekter. Det er ikke kun de mange organiserede frivillige i de hundredvis af foreninger. Seneste udvikling er den udstrakte hånd i lokalsamfundet fra apotekere, som møder mennesker, som kan være ensomme, som de hjælper. Snart vil vi måske også kunne se, at det har bredt sig til taxachauffører eller kioskejere, som tør spørge kunder, om de har brug for hjælp til et socialt fællesskab. Vi kan være virkelig stolte af aarhusianernes aktive rolle, og byen kan udvikle fællesskabet endnu mere ved at blive frivillighovedstad i 2018," siger Jette Skive.

Formand for det nationale Frivilligrådet, Vibe Klarup Voetmann, mener, at Aarhus er et forbillede for resten af landet.

"Aarhus Kommune gør sig særligt bemærket ved måden, hvorpå man gentænker samarbejdet mellem kommunen og civilsamfundet. En ansøgning om at blive frivillighovedstad 2018 er en stor chance for byen, og jeg synes, det vil være fantastisk flot, hvis en dansk kommune vinder den titel," siger Vibe Klarup Voetmann.

Det er netværket European Volunteer Centre, en paraplyorganisation for mere end 80 frivilligcentre og frivilligorganisationer i Europa, der står bag konkurrencen om at blive ’European Volunteering Capital’. Tidligere har Barcelona, Lissabon, London og senest Sligo i Irland vundet titlen. Sundhed og Omsorg blev inspireret på en studietur til netop Barcelona i 2015, hvorfra magistratsafdelingen samtidig fik ideen til et nyt projekt, hvor de frivillige kræfter er bærende i indsatser, der modvirker ensomhed.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11