23948sdkhjf

Mediq vinder stor kontrakt på sygeplejeartikler

Medicoselskabet skal desuden distribuere og rådgive Københavns Kommune i hjælpemidler til stomi.
Medicoselskabet Mediq Danmark har med en omsætning på næsten 694 mio. kr. opnået et resultat efter skat på 19 mio. kr. Samtidig har selskabet vundet to af de største kontrakter i virksomhedens historie på trods af et marked i forandring, oplyser Mediq Danmark.

De to nye kontrakter er en SKI-aftale på sygeplejeartikler i over halvdelen af landets kommuner, som er blevet udbudt for første gang, samt en aftale med Københavns Kommune hvor Mediq skal distribuere og rådgive hovedstadens kommune i hjælpemidler til stomi. Derudover har Mediq også opstartet et eksklusivt, nordisk samarbejde med Acelity, som er en af verdens førende sårplejeproducenter. Et samarbejde der giver Acelity en stærk nordisk tilstedeværelse inden for forskellige kundesegmenter, fortæller Mediq Danmark.

-"Vi har et af Danmarks største distributionsnetværk og udvalg af medicinsk udstyr, så vi altid kan yde en uafhængig rådgivning baseret på kundens specifikke behov. Og det er der mange, der vælger os på," siger adm. dir. i Mediq, Ulrik Rokkedal Therkildsen.

Ulrik Rokkedal Therkildsen og den øvrige ledelse hos Mediq Danmark roser de 170 medarbejdere, som en væsentlig faktor for de mange vundne udbud

"Alle medarbejdere kan være meget stolte af de seneste flotte resultater. Den nye markedssituation har betydet, at hele organisationen har været igennem en omstillingsproces - for det har krævet nogle andre ting at vinde. De seneste udbud viser, at den tilpasning er gået rigtig godt, men vi er ikke i mål endnu. Vi skal fortsætte med at være handlekraftige og spotte de nye tendenser i sundhedssektoren," siger Ulrik Rokkedal Therkildsen
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094