23948sdkhjf

Odenses plejepersonale skal i topform på teknologifronten

’Knuds Hus’ skal gøre Ældre- og Handicapforvaltningens medarbejdere i Odense dus med de velfærdsteknologier og hjælpemidler, der skal lette både deres og borgernes hverdag.
Flere og flere velfærdsteknologier bliver implementeret i Odense Kommune, som på ældre- og handicapområdet i mange år har gået forrest. Dette fokus på hjælpemidler og teknologi indebærer også et ansvar for at få klædt medarbejderne godt på.

Derfor har Ældre- og Handicapforvaltningens etableret det velfærdsteknologiske forsøgshus ’Knuds Hus’.

Rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen, Brian Skov Nielsen, ser et stort potentiale i velfærdsteknologi og er derfor begejstret for etableringen af det nye velfærdsteknologiske læringshus:

"Vi skal give vores personale de bedste forudsætninger for at arbejde med velfærdsteknologi, så de kan blive en drivende kraft i implementeringen. Det mener jeg, Knuds Hus kan være med til. Her kan personalet nemlig blive dus med de teknologier, vi har på hylderne, så de i endnu højere grad kan opfordre til, vejlede i eller understøtte borgerne i brugen af velfærdsteknologi."

Knuds Hus skal derfor understøtte to væsentlige ting: Det skal give medarbejderne et større produktkendskab, så de i højere grad kan vejlede omkring de løsninger, som kan fremme selvstændigheden og livskvaliteten hos den enkelte borger. Og det skal give medarbejderne mulighed for at afprøve produkterne, før de møder dem i borgernes hjem, så de højere grad kan instruere i brugen af og give den fornødne support ift. velfærdsteknologier og hjælpemidler.

Derfor bliver Knuds Hus et læringshus, som medarbejderne med jævne mellemrum kan besøge for at få opfrisket deres viden på velfærdsteknologifronten. Det harmonerer med tanken om, at der hele tiden vil være et flow i ”udstillingen”, så nye ting vil blive præsenteret side om side med de mest gængse, som er standard-udstyr i Knuds Hus.

Formålet med at etablere dette fiktive hjem, Knuds Hus, er, at få hjælpemidler og velfærdsteknologi vist i deres ”naturlige” miljø. Det nye tiltag, Knuds Hus, er målrettet medarbejderne i Odense Kommune. Det er ikke åbent for borgere.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093