23948sdkhjf

"Vi skal gøre hinanden gode - til gavn for borgerne"

150 deltagere var i denne uge samlet for at give deres første bud på, hvordan Region Syddanmarks nye pejlemærker kan formuleres.
Vi skal gøre hinanden gode – til gavn for borgerne.

Sådan lød ét af de konkrete bud på et pejlemærke for Region Syddanmark, som kom frem på en konference i Vingstedcenteret i denne uge.

Her var ca. 150 deltagere fra patientforeninger, kommuner, regionsrådet og regionens egne arbejdspladser samlet for at sætte de første ord på de pejlemærker, som regionen fremover skal navigere efter.

"Der var rigtig god energi og fremdrift på konferencen i dag. Og de formuleringer, deltagerne kom frem til, viser, at der har fundet gode diskussioner sted blandt deltagerne. Vi har modtaget ambitiøse indspark og idéer, og dem skal vi nu sørge for at bære med i det videre arbejde med at konkretisere pejlemærkerne," siger regionsrådsformand Stephanie Lose (V), der også deltog på konferencen.

Politisk kommentator og kommunikationsrådgiver Søs Marie Serup deltog som inspirator og udfordrer. Serups råd til deltagerne var blandt andet at formulere pejlemærkerne i et konkret og utvetydigt sprog, så de bliver vedkommende for regionens borgere, samarbejdspartnere og medarbejdere.

Også regionsrådsformanden havde fokus på, at pejlemærkerne skal vise vejen for regionens samlede virksomhed:

"Igen i dag blev vi mindet om, at pejlemærkerne skal være overordnede og pege langt ud i fremtiden. De skal kunne favne de solide og vigtige strategier, som vi allerede arbejder ud fra i regionen – som for eksempel vores sundhedsvision og vækststrategien ”Det gode liv”.," siger hun.

Den videre bearbejdning af bidragene fra konference sker hen over sommeren. Det forventes, at regionsrådet vedtager de endelige pejlemærker i november 2016.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093