23948sdkhjf

Kommunen bør tage ældre i hånden allerede på sygehuset

Gode erfaringer fra fire kommuner med tæt samarbejde om udskrivning af ældre svækkede patienter. Indsatsen er som minimum omkostningsneutral.
Svækkede ældre bliver mere trygge og genindlæggelser kan undgås i nogen grad, når medarbejdere fra kommunen rykker ind på hospitalet og samarbejder med hospitalspersonalet om udskrivelse af de ældre patienter.

Det viser en evaluering fra KORA af fire modeller af såkaldt ”fremskudt visitation”: Alle er gode løsninger, der skaber et bedre samarbejde om indlæggelse og udskrivning og mere tryghed blandt de ældre.

Et stigende antal kommuner arbejder med metoden, men den har ikke tidligere været systematisk undersøgt.
Formålet med undersøgelsen, som er foretaget af KORA for Sundhedsstyrelsen, har derfor været at skabe en mere systematisk viden om modellerne.

”Vi ved, at der især for de svageste ældre medicinske patienter er brug for at sikre en større sammenhæng i forløbene. Det gælder for eksempel, når både hospitalet, den praktiserende læge og hjemmesygeplejersken er involveret i et forløb. De gode resultater fra evalueringen skal nu sendes videre ud, så de kan inspirere andre regioner og kommuner i deres arbejde”, siger sektionsleder i Sundhedsstyrelsen Kirsten Hansen.

”De fire modeller giver gode og relevante løsninger til, hvordan kommuner og regioner kan forbedre det tværsektorielle samarbejde, når en ældre svag patient bliver indlagt og skal udskrives igen ”, siger sektionsleder i Sundhedsstyrelsen Kirsten Hansen.

Samtidig ser det også ud til, at indsatsen kan tilrettelægges på en måde, så den som minimum er omkostningsneutral for kommunerne.

Om undersøgelsen
Undersøgelsen er led i evalueringen af initiativet om fælles regionale-kommunale forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter i den første handlingsplan for den ældre medicinske patient.

De fire kommuner og hospitaler, der er med i undersøgelsen, og har bidraget med deres erfaringer, er:
Gribskov Kommune og Hillerød Hospital
Lolland Kommune og Nykøbing Falster Sygehus
Vejle Kommune og Vejle Sygehus
Skanderborg Kommune og Regionshospitalet i Horsens


Fakta om evalueringen
Undersøgelsen er baseret på to runder med gruppeinterviews, hvor der i alt har deltaget 94 ledere og fagpersoner, samt individuelle interviews med 26 patienter og pårørende, der har fået fremskudt visitation.
Der er gennemført registerbaserede effektanalyser af de fremskudte funktioners evne til at forebygge genindlæggelser, samt hvilke omkostninger der er forbundet med dette.

Kilde: https://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/...

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125