Canadas plejehjem satte forbrug af antipsykotika ned og så ...
Af Anne Ristorp Kraufeldt
"Livstruende beroligende medicin, som blot forværrer deres sygdom," sagde leder af NVD, Gunhild Waldemar, der efterlyste nationale mål for, hvor langt man vil have forbruget nedsat.
Det er lykkes i England med det resultat, at under syv procent af de demensramte i dag får farlig medicin. Og nu viser det sig også at kunne lade sig gøre på Canadas plejehjem. Endda med store fordele ...
The Canadian Foundation for Healthcare Improvement (CFHI) har i årene 2014-2015 gennemført et projekt i samarbejde med 56 canadiske plejecentre med det formål at begrænse unødig brug af antipsykotisk behandling til beboerne.
Foreløbige resultater vedrørende 416 beboere uden en psykosediagnose viser, at hver tredje beboer var helt ophørt med den antipsykotiske behandling, mens yderligere 18 procent havde fået reduceret deres behandling.
På trods af en bekymring for, om et nedsat forbrug af antipsykotisk behandling ville resultere i, at beboerne blev mere aggressive eller urolige, viser resultater nu - efter det første år - nærmest det modsatte: Beboerne udviser mindre verbal og fysisk aggressiv adfærd, mindre socialt upassende adfærd og mindre modstand mod plejen.
Desuden ser 20 pct. færre faldepisoder, hvilket i sidste endnu kan reducere fatale konsekvenser for demensramte, der er ekstra udsatte, når de får en fraktion.
Alternativer til medicin
"På baggrund af de positive erfaringer anbefaler CFHI, at de canadiske plejecentre og provinser sætter øget fokus på at nedbringe brugen af antipsykotiske lægemidler til ældre med demens, og at man i stedet satser på plejemetoder og aktiviteter, der kan erstatte medicinen og øge livskvaliteten – for eksempel rekreative aktiviteter, musik og kæledyr," skriver Nationalt Videnscenter for Demens på deres hjemmeside.
De opfordrer endvidere til, at man på plejecentre gør mere ud at sætte sig ind i beboernes livshistorie, foretager hyppigere gennemgang af beboernes medicin og inddrager nære pårørende som samarbejdspartnere i plejen.
Nationalt Videnscenter for Demens har lavet et resumè af den canadiske rapport; der kan læses her.
Om antipsykotika og demens
Antipsykotiske lægemidler bruges til behandling af psykotiske symptomer, uro, aggressivitet og andre adfærdsændringer. Cirka 9 ud af 10 personer med demens får psykiske symptomer eller adfærdsforstyrrelser i løbet af deres sygdomsforløb. Men ældre med demens har øget risiko for alvorlige bivirkninger ved behandling med antipsykotika, bl.a. i form af parkinsonisme, sløvhed og bevidsthedssvækkelse samt øget dødelighed som følge af blandt andet lungebetændelse, blodpropper og hjerterytmeforstyrrelser. Generelt er forbruget af antipsykotika faldet i Danmark, men der er fortsat store regionale og kommunale forskelle. Men forbruget af antipsykotika i Danmark ligger fortsat højt, når man sammenligner med andre lande.
Se: www.videnscenterfordemens.dk/forskning/f...
Antipsykotiske lægemidler bruges til behandling af psykotiske symptomer, uro, aggressivitet og andre adfærdsændringer. Cirka 9 ud af 10 personer med demens får psykiske symptomer eller adfærdsforstyrrelser i løbet af deres sygdomsforløb. Men ældre med demens har øget risiko for alvorlige bivirkninger ved behandling med antipsykotika, bl.a. i form af parkinsonisme, sløvhed og bevidsthedssvækkelse samt øget dødelighed som følge af blandt andet lungebetændelse, blodpropper og hjerterytmeforstyrrelser. Generelt er forbruget af antipsykotika faldet i Danmark, men der er fortsat store regionale og kommunale forskelle. Men forbruget af antipsykotika i Danmark ligger fortsat højt, når man sammenligner med andre lande.
Se: www.videnscenterfordemens.dk/forskning/f...