23948sdkhjf

Værdighedsmilliard: To tredjedele går til mere personale

Over to tredjedele af de foreløbige udbetalinger fra den såkaldte Værdighedsmilliard går til at ansætte mere personale. Det oplyser Sundheds- og ældreministeriet idag i en pressemedddelelse.

Ministeriet har gennemgået de redegørelser, som 81 kommuner foreløbig har sendt ind for at få del i Værdighedsmilliarden.

Indtil videre har Sundheds- og Ældreministeriet modtaget redegørelser for ca. 750 mio. kr. af Værdighedsmilliarden. Heraf går 67 pct. af pengene til lønudgifter.

Redegørelserne knytter sig til den kommunale værdighedspolitik for pleje, støtte og omsorg for ældre medborgere, som alle kommuner skal have vedtaget inden 1. juli.

”Kommunerne har stor frihed til at bruge pengene, som de selv ønsker med fokus på det, der skaber det mest værdige liv for de ældre. Og nu hvor næsten alle kommuner har indsendt deres redegørelser, ser det ud til, at kommunerne i vid udstrækning vælger at prioritere flere varme hænder til en række forskellige opgaver, der bl.a. øger livskvaliteten og skaber bedre sammenhæng i plejen. Det, synes jeg, er meget tilfredsstillende, og det stemmer godt overens med de ønsker om en mere værdig ældrepleje, som jeg har hørt fra de ældre selv”, siger sundheds- og ældreminister Sophie Løhde.

Kommunen skal i værdighedspolitikken som minimum forholde sig til en række områder, og en gennemgang af de indsendte redegørelser viser følgende fordeling af midlerne:

• Livskvalitet: 38 pct.
• Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen: 30 pct.
• Selvbestemmelse: 18 pct.
• Mad og ernæring: 7 pct.
• En værdig død: 5 pct.
• Andet: 2 pct.

Pengene fra Værdighedsmilliarden skal lægges ovenpå det serviceniveau, som kommunerne har fastsat for 2016.

Fakta:
◾ Alle kommuner i Danmark skal inden 1. juli lave en værdighedspolitik, som beskriver de overordnede værdier og prioriteringer på ældreområdet for den enkelte kommune.
◾ Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti i Aftalen om finansloven for 2016 afsat 1 mia. kr. årligt, som skal understøtte prioriteringerne i værdighedspolitikken.
◾ Kommunerne skal redegøre for, hvordan de ekstra penge, som tilføres, vil blive brugt i 2016. Redegørelsen skal offentliggøres på kommunens hjemmeside og indsendes til Sundheds- og Ældreministeriet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094