23948sdkhjf

Fem kommuner afprøver ny demensmodel

Modellen er inspireret af erfaringer fra Sverige, som har opnået gode resultater. Nu skal den afprøves på plejehjem i Faxe, Greve, Hedensted, København og Næstved.
I Faxe, Greve, Hedensted, København og Næstved kommuner skal man nu afprøve en ny model til at målrette plejen af beboere med demens og samtidige adfærdsmæssige og psykiske symptomer - også kaldet BPSD for Behavioral and Psychological Symptoms of Dementia. Det skriver Sundhedsstyrelsen.

Modellen er inspireret af erfaringer fra Sverige, som har opnået gode resultater. Herhjemme skal den afprøves på omkring 800 beboere fordelt på 24 plejecentre i kommunerne.

Et centralt element i den nye model er et IT-værktøj, der gør det muligt at registrere BPSD hos beboere, der har demens eller symptomer på demens, fortæller projektleder Sara Louise Friis Rose.

”BPSD-syptomer skal ses som et udtryk for fysisk eller psykisk mistrivsel hos beboeren. Modellen gør det muligt at identificere disse adfærdsmæssige eller psykiske symptomer hos beboeren. Medarbejderne kan herefter målrette beboerens pleje for at reducere symptomerne og forebygge, at beboeren får de her symptomer igen. Formålet er hermed at øge beboernes livskvalitet,” siger hun.

Modellen skal hjælpe personalet på plejecentrene med at identificere og drøfte symptomer på et tværfagligt møde og dernæst iværksætte indsatser for beboeren, ligesom den skal skabe kontinuitet i plejen ved at strukturere samarbejdet mellem medarbejderne, skriver Sundhedsstyrelsen.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127