23948sdkhjf

Demens: Sønderborg starter nyt tilbud til pårørende

De fire demensdaghjem i kommunen åbner for aflastning om aftenen.
Nu starter Sønderborg et nyt tilbud til pårørende til borgere med demens.

Sønderborg Kommune vil, i samarbejde med frivillige, åbne for aflastning om aftenen. Tilbuddet kommer i stand takket være en bevilling fra Sundhedsstyrelsen på 400.000 kr. og ventes iværksat inden længe.

"Det er en ny satspulje, Sundhedsstyrelsen har etableret, og da den ramte lige ind i vores ønske om at etablere et tilbud, som er både fleksibelt, trygt og med uddannet personale, har vi søgt - og heldigvis fået bevilget - penge, så forløbet kan køre et år. Pårørende til mennesker med demens trækker et stort læs, både følelsesmæssigt og fysisk, så derfor glæder det mig, at vi kan etablere dette tilbud, og at vi har frivillige, som vil støtte op om det," siger seniorudvalgets formand, Preben Storm, i forbindelse med, at udvalget på sit møde onsdag (i går) blev orienteret om tilsagnet.

Det er ifølge ansøgningen til Sundhedsstyrelsen planen, at tilbuddet om aflastning skal etableres i de fire demens-daghjem der findes i kommunen. Hvert daghjem vil holde åbent en af ugens første hverdagsaftener kl. ca. 16-22, hvor projektmedarbejderen sammen med frivillige demensaflastere fra foreninger, som har tilkendegivet at ville medvirke, er til stede.

Det ventes, at ca. 40 pårørende vil kunne få glæde af tilbuddet. Tilbuddet kræver ikke visitering, og man skal ikke registreres for at kunne deltage. Der er erfaring for, at pårørende er glade for den fleksibilitet, der ligger i, at man ikke forpligter sig til at møde op, hvis dagsformen alligevel ikke er til det. Borgerne og de pårørende skal selv kunne transportere sig til og fra daghjemmet, medbringe eller betale for forplejning samt betale for aktiviteter i daghjemmet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11