23948sdkhjf

Liftup søger ny adm. direktør

Liftup A/S planlægger øget ekspansion samt udvidelse af selskabsledelsen
Omsætningen hos hjælpemiddelvirksomheden Liftup er de seneste år vokset med 30-50 procent pr. år. For at sikre høje fremtidige vækstrater er en del af den oprindelige strategiplan at etablere datterselskaber i udvalgte markeder.

Der er i den forbindelse behov for at tilføre nye kompetencer og erfaring med drift af datterselskaber udenfor Europa. Derfor påbegynder Liftup søgningen efter en ny administrerende direktør, der kan supplere den nuværende ledelse. Det oplyser bestyrelsesformand Axel Nørskov Laursen i en pressemeddelelse.

"Den nuværende administrerende direktør, Flemming Eriksen, har som medstifter af Liftup medvirket ved udarbejdelsen af strategiplanen, og har været en bærende kraft i udviklingen af virksomheden. Da Liftup på nuværende tidspunkt er foran budgettet for 2016, hvilket svarer til over 50 procent vækst i forhold til 2015, skyldes de fremtidige ændringer ikke manglende performance, men er en følge af den lagte strategiplan," siger Axel Nørskov Laursen.

Flemming Eriksen fortsætter som administrerende direktør, indtil en afløser er fundet. Herefter forbliver direktør Flemming Eriksen i selskabets ledelse, og vil bl.a. kunne koncentrere sig om frembringelsen af nye innovative produkter.

Liftups produkter har vundet innovationspriser på flere kontinenter. Blandt produkterne er bl.a. Flexstep trappen som både fungere som trappe og som lift, og som kan indpasses i ethvert miljø, samt Raizer som er et hjælpemiddel, der letter opgaven med på værdig vis at rejse personer fra gulvet. Produkter der medvirker til at give øget livskvalitet, samtidig med det offentlige reducerer omkostningerne.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125