23948sdkhjf

Supersygehus på vej ind i næste fase

Det nye universitetshospital i Aalborg sender 23 entrepriser i udbud.
Byggeriet af det nye universitetshospital i Aalborg er nu så langt fremme, at regionen kan udbyde en lang række fagentrepriser på det kommende hospitals to sengetårne og forskningsbygning.

I alt 23 fagentrepriser er med i den udbudspakke, som udbydes nu. Pakken indeholder hovedsagelig luknings-, apterings- og installationsarbejder på de tre bygningsafsnit. Derudover vil der være enkelte tværgående arbejder.

"Vi håber, at der er rigtig mange interesserede virksomheder, som vil byde ind på opgaverne. Det er jo ikke hver dag, man får mulighed for at være med til at bygge Nordjyllands største byggeri, og vi har forsøgt at tilrettelægge udbuddet, så det henvender sig til flere forskellige størrelser af håndværksvirksomheder. Det er nemlig vigtigt for os, at både mindre og større firmaer kan være med," siger projektchef Niels Uhrenfeldt i en pressemeddelelse.

Det er godt en fjerdedel af det i alt 170.000 kvadratmeter store byggeri, der nu udbydes. Arbejderne er fordelt på tre forskellige bygningsafsnit bortset fra enkelte tværgående entrepriser. Så det er muligt at give tilbud en, to eller tre bygninger alt efter kapacitet.

Den nederste bygning er forskningsbygningen, der får en størrelse på 7.000 kvadratmeter og udføres i fire etager inklusiv kælder. Bygningen indeholder forskningslaboratorier, undervisningsfaciliteter samt møderum og fællesarealer.

De to sengetårne er på henholdsvis 16.000 kvadratmeter og 20.000 kvadratmeter og opføres i fire og fem etager. Sengetårnene indeholder primært sengestuer med toilet og bad samt birumsfunktioner. Der er desuden en enkelt etage med faciliteter til administrationen.

Apterings-arbejder
- gipsvægge, glasvægge, nedhængte lofter, gulvarbejder, malerarbejde mv.

El-arbejder
- føringsveje, tavler, kraftinstallationer, diverse rør og dåser mv.

VVS-arbejder
- spildevand, sanitet, brugsvand, varme/køling, teknisk isolering mv.

Ventilations-arbejder
- ventilationsanlæg med varmegenvinding samt teknisk isolering.

Tag-arbejder
- glastag, skotrender, isolering og tagpap mv.

Slidlag
- Tværgående slidlag

Vandtåge
- Projektering, levering og montering af vandtågeanlæg

Der afholdes licitation den 25. oktober 2016 klokken 12. Læs mere på projektets hjemmeside www.nau.rn.dk
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109