23948sdkhjf

Konkursramt hjemmepleje stod overfor gigantbøde

150.000 kr. Så mange penge blev Din Hjemmepleje Aalborg onsdag dømt til at betale til tre FOA-medlemmer og FOA selv.
Den private udbyder af hjemmepleje og hjemmehjælp, "Din Hjemmepleje Aalborg" drejede torsdag nøglen om. Ifølge fagforeningen FOA, blev Din Hjemmepleje Aalborg onsdag dømt til at efterbetale 125.000 kroner til tre medlemmer af FOA Aalborg.

Samtidig skal virksomheden betale en bod på 25.000 kroner til FOA.

Tal fra fagforeningen viser, at seks nordjyske firmaer nu har smidt håndklædet i ringen i løbet af de seneste få år. I alt har FOA registreret ni konkurser i branchen i 2016.

FOA's forbundsformand Dennis Kristensen forventer kun, at konkursbølgen fortsætter.

"Der er et skrigende behov for nye og klare regler på det her område. Konkurserne og usikkerheden stopper ikke, før vi får nye regler," siger han gennem Ritzau i en skriftlig kommentar og uddyber:

"Det bør være krav til ledelsens kompetencer og til virksomhedens økonomi. Det bør være krav om klare faglige standarder. Og så er der et generelt behov for arbejdsklausuler i kontrakterne, så vi undgår useriøse firmaer."

/ritzau/

Kilde: /ritzau/

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095