23948sdkhjf

Ergoterapeut fik pris på 25.000 kr.

Birgitte Jepsen har fået årets Ropox Pris.
Tommy Jensen, adm. direktør i Ropox, overrakte forleden den årlige Ropox PRis til ergoterapeut Birgitte Jepsen.

Birgitte Jepsen er leder af Hjemmerehabiliteringen og Visitationen i Rudersdal Kommune.

- Jeg er meget rørt og beæret. Det er et vigtigt skulderklap for mig, og det varmer rigtigt meget, siger Birgitte Jepsen.

Bedømmelsesudvalget har i deres valg af Birgitte Grønnegård Jepsen især lagt vægt på hendes store arbejde med at formidle sin indsats bredt ud, så hendes viden kan komme flest muligt til gavn, både fagpersoner og borgere.

- Hun har skabt evidens for effekten af hjemmerehabilitering, både for borgere og for nedsat behov for hjemmeydelser, siger Tommy Jensen.

Birgitte har flere bogudgivelser bag sig og været med til at udarbejde KL’s kliniske retningslinje for systematisk målsætning i rehabilitering. Retningslinjen indgår i Socialstyrelsens håndbog for rehabilitering, og bliver nu brugt i flere kommuner landet over.

Hendes arbejde er gennemlyst af altid at have borgeren i centrum og har en evne til at binde de borgerrettede indsatser sammen med sidste ny lovgivning som ergoterapi udøves under.
Legatet er på 25.000 kroner.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094