23948sdkhjf

Otte millioner kroner til fyrede sygeplejersker

Juridisk Videncenter i Dansk Sygeplejeråd hjulpet med at skaffe ti millioner kroner til medlemmer, der er blevet fyret eller har fået for lidt i løn.
Når en sag om fyringer eller uforståelige lønsedler tikker ind hos Dansk Sygeplejeråd, er det Juridisk Videncenter, der hjælper medlemmerne.

Det gjorde de ofte i 2016: I løbet af det forgangne år har det juridiske arbejde resulteret i efterbetalinger på 10,1 millioner kroner. Det skriver dsr.dk.

"I 2016 kom størstedelen af pengene fra afskedigelsessager, for eksempel på grund af omstruktureringer i det offentlige, eller når en sygeplejerske bliver fyret på grund af sygdom," skriver dsr.dk. I alt otte millioner kroner er hentet på baggrund af afskedigelser.

Når det gælder fejl på lønsedlerne, bliver de fleste sager klaret ude på arbejdspladserne eller i kredsene. Men når det ikke kan lade sig gøre, træder Dansk Sygeplejeråds jurister til, og i løbet af året har de skaffet medlemmerne mere end to millioner kroner, som de burde have fået udbetalt via lønnen.

Det viser, hvor vigtigt det er at tjekke sin lønseddel, påpeger Dansk Sygeplejeråds næstformand, Anni Pilgaard.

- Vi ved jo, at flere end hver tredje sygeplejerske har fundet fejl på lønsedlen i løbet af det seneste år. Så hvis man er det mindste i tvivl, om man får den rette løn, skal man tage fat i sin tillidsrepræsentant eller sin kreds og bede dem om at hjælpe, siger hun.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079