23948sdkhjf

Spisevenner i Slagelse skal give ældre mere appetit på livet

Slagelse Kommune planlægger at etablere spisevenner, som tager hjem en gang om ugen og besøger borgere, der modtager mad fra kommunen.

I Slagelse Kommune planlægger man nu at etablere spisevenner, som tager hjem en gang om ugen og besøger borgere, der modtager mad fra kommunen. Målet er, at spisevenner skal øge borgerens appetit og styrke det sociale samvær.  

Ældrerådet har opfordret Slagelse Kommune til at indføre spisevenner, da det er en voksende tendens i landets kommuner. Derfor har Sundheds- og Seniorudvalget netop besluttet på sit senest møde at igangsætte initiativet med spisevenner i kommunen, såfremt finansieringen kommer på plads. Slagelse Kommune vil ansøge ministeriet om omprioritering af værdighedsmidler til etablering af spiseven-initiativet i 2017.

- Når man mødes en gang om ugen med sin frivillige spiseven kan det sociale samvær være med til både at øge vægten og appetitten, og i sidste ende også styrke livskvaliteten hos ældre borgere, som modtager mad fra kommunen. Vi vil gerne sikre at alle borgere i kommunen har mulighed for at gøre noget aktivt og være sammen med andre, og det gælder selvfølgelig også de ældre borgere som bor alene i eget hjem. Vi er derfor meget spændte på at følge indsatsen, siger formand for Sundheds- og Seniorudvalget Ann Sibbern (O).

Hjemmeplejen i Slagelse Kommune vil være med til at identificere de enlige, småspisende borgere, som vil kunne have gavn af socialt samvær over måltidet en gang om ugen. Det vil blive ældre borgere, der modtager kommunale måltider, som vil få tilbudt muligheden for en spiseven. De frivillige spisevenner vil blive tilbudt en hovedret, som vil blive leveret sammen med borgerens måltid. 

Igangsættelse af spisevenner afventer lige nu ministeriets beslutning omkring omprioritering af værdighedsmidlerne.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.392