Hjemmehjælpere skal spotte sygdomstegn hos borgere i Aabenraa
Alle medarbejdere i Aabenraa Hjemmepleje skal blive bedre til at spotte sygdomstegn hos en borger. Også selvom kerneopgaven er at svinge støvsugeren eller give et bad.
| Denne artikel har været bragt i den trykte avis, Magasinet Pleje, 24. marts 2017. Normalt ville artiklen være låst og kun tilgængelig for vore abonnenter. Vi har åbnet op for hele vores pleje-univers for en periode, så du gratis kan læse med og også dykke ned i vores arkiv. |
Det besluttede Aabenraa Kommune i sommer og for få uger siden er hjemmeplejens sosu-assistenter kommet på skolebænken. De følger dermed i kølvandet på hjemmeplejens sygepleje, der blev sendt på samme kursus i efteråret. Og snart følger også sosu-hjælperne og rengøringsteamet.
| I Aabenraa har man de seneste fem år droppet at sende medarbejdere i hjemmeplejen på kursus på må og få. Istedet sættes større projekter som Klinisk Blik i søen: Fælles videreuddannelser, der opkvalificerer samtlige medarbejdere på én gang. Sidste gang, det skete, fik alle medarbejdere et kompetencekort. Det pågældende kursus opgraderede medarbejderne efter niveau. - Så kan man som leder læne sig tilbage og sige: Jeg véd, at alle mine medarbejdere kan! Det kan måles. De har et kompetencekort, der fortæller det. OG som de i øvrigt kan bruge som dokumentation, hvis de søger nyt arbejde, siger områdeleder for Hjemmeplejen i Aabenraa Kommune, Birgit Møller Johannsen. |
Resultatet bliver i sidste ende, at alle - uanset uddannelse og baggrund - taler samme sprog i dialog og dokumentation. Projektet kaldes ’Klinisk Blik’.
Projekt Klinisk Blik
Initiativet er sat i søen for at forebygge sygdom og indlæggelse hos borgere, der er visiteret til hjemmeplejen. Kurset ’Klinisk blik’ giver medarbejderne redskaber i observation af borgeren. Dermed bliver alle - fra rengøringsteam til sygeplejersker - en del af det daglige beredskab.
- Det primære fokus er at give medarbejderne redskaber til at observere. Trækker borgeren vejret som normalt? Er borgerens bevidsthed svagere end normalt? Deltagerne får små fifs til at tage pulsen og får repeteret viden om værdier for puls, respiration, feber, mv.. Kurset varer ikke mere end to timer, men det er vældig effektivt, siger Birgit Møller Johannsen, områdeleder for Hjemmeplejen i Aabenraa Kommune.
Kurset skal gennemføres af alle, uagtet uddannelsesniveau. Men kurset tilrettelægges efter, om man er sygeplejerske, sosu-assistent eller -hjælper af baggrund, så man ikke oplæres i viden, man allerede besidder.
Aabenraa Kommune oplever som de fleste andre kommuner, at opgaverne i hjemmeplejen bliver mere komplekse. Det er en af årsagerne til, at personalet i hjemmeplejen opgraderes:
- Vi oplever, at borgerne bliver hurtigere og hurtigere udskrevet fra sygehuset og at borgerne er i eget hjem trods komplekse problemer eller sygdomme. Derfor er det naturligt at vi sætter særlig fokus på forebyggelse og på at opkvalificere vores medarbejdere til at blive endnu bedre til at spotte symptomer i tide, siger Birgit Møller Johannsen.
Kurset Klinisk Blik er netop en grundig opkvalificering af medarbejderne mener forflytningsvejleder Dan Jørgensen.
| 1.100 medarbejdere skal gennemføre kurset i 2017. Det drejer sig om ca. 500 medarbejdere i hjemmeplejen, ca. 500 på plejehjem og ca. 100 sygeplejersker, Kursusudvikler og underviser er Michael Aundal. Michael Aundal er ansat i et samarbejde mellem Aabenraa Kommune og Ucsyd som Sundhedsfaglig Udviklingskonsulent og timelønnet Adjunkt. Michael Aundal har en baggrund indenfor anæstesi og det præhospitale område. Kurset er tilrettelagt i samarbejde med de forskellige faggrupper, så undervisningen svarer til faggruppernes niveau. Udover Hjemmeplejens medarbejdere kommer også medarbejderne på kommunens plejehjem på kursus. Kurset varer fra kl. 13.00-15.00 og afholdes i gennemsnit en gang om ugen. Medarbejderen skal kun på kursus én gang á to timer. Der er ikke brugt penge på vikarer til at dække ind for de medarbejdere, der er på kursus. |
- Kurset er meget relevant. Det er overskueligt og forståeligt, også for nye medarbejdere og elever. Der sker en bevidstgørelse hos alle. Specielt hvis det er lang tid siden, man blev uddannet, som jeg selv, der er udlært for 11 år siden. Der findes da teori, man ikke længere kan huske i hovedet, siger Dan Jørgensen og bakkes op af gruppekoordinator Anette Sparvath.
- Kurset giver værdi til vores arbejde. Man får viden, man ikke bare har glemt en uge senere.
| Lommekort skaber overblik i akutte situationer Alle medarbejdere, der gennemfører kurset Klinisk Blik i Aabenraa Kommune, får et lommekort, som kan bruges som et hurtigt opslagsværk. Lommekortet indeholder bl.a. en forklaring af kommunikationsformen ’ISBAR’. Man kan også hurtigt få et overblik over, om en situation kræver et opkald til vagtlægen eller til akutsygeplejersken. Og om en værdi af en puls, en temperatur eller en respiration kræver akut handling eller blot opmærksomhed. Lommekortet er genialt, siger Pia Eberhardt Christensen, gruppekoordinator og sosu-hjælper. - Man kan dokumentere ud fra kortet. Man kan stille de rigtige spørgsmål. Og man ikke mindst forstå, hvad sygeplejersken har dokumenteret, siger Pia Eberhardt Christensen. Tilstand kan hurtigt ændre sig Det er nødvendigt i en tid, hvor borgerne ofte er så komplekse, når de udskrives fra hospitalet, at tilstanden kan have ændret sig markant, allerede når borgeren træder ind i eget hjem. - Det, der er registreret på sygehuset, kan hurtigt ændre sig, når borgeren kommer hjem i vante omgivelser. Og så er det andre ting, der skal dokumenteres af personale, der ofte ikke er så stærke i dokumentation. Nu taler de samme sprog som sygeplejerskerne, siger Birgit Møller Johannsen, områdeleder for Hjemmeplejen i Aabenraa Kommune. Efterhånden som metoden arbejdes ind i de daglige rutiner, giver den en ro, forklarer Pia Eberhardt Christensen. - Jeg vil da godt indrømme, at jeg ikke kan huske alle værdier for respirationsfrekvens og triage. Så da jeg så kortet var min reaktion: Nej, hvor er det smart! Det skaber en ro, ikke? Nogle af vores kolleger har i hvert fald nævnt, at ’det her kunne vi godt have brugt noget før’, siger hun og fortsætter: - Vi har været ude for, at en kollega har haft en oplevelse, hvor vedkommende ikke har været i stand til at observere og italesætte den situation, hun stod i. Det vil vi ikke opleve igen. For nu taler alle samme sprog. |