23948sdkhjf

Systematic skal levere omsorgssystem til 13 kommuner

IT-virksomheden Systematic har vundet stort fælles udbud blandt 13 sjællandske kommuner - EOJ-system med KL’s standard Fælles Sprog III indbygget i brugergrænsefladen skal leveres og implementeres i 13 kommuner.

IT-virksomheden Systematic har vundet et stort udbud, der involverer hele 13 kommuner, bl.a. de ni medlemskomuner i Den Storkøbenhavnske Digitaliseringsforening.

Systematics EOJ-system - et nyt omsorgssystem, som har KL’s standard Fælles Sprog III indbygget i brugergrænsefladen - skal leveres og implementeres i alle 13 kommuner, mens en elektronisk borgerjournal skal leveres til otte kommuner.

Det betyder, at det bliver nemt og effektivt for medarbejderne f.eks. i hjemmeplejen at dokumentere, opdatere og genbruge relevante oplysninger om den enkelte borger.

Den Storkøbenhavnske Digitaliseringsforening består af ni medlemskommuner – Albertslund, Dragør, Ishøj, Glostrup, Hvidovre, Høje Taastrup, Rødovre, Solrød, og Vallensbæk. Disse kommuner har været i udbud sammen med yderligere fire kommuner - Allerød, Frederikssund, Stevns og Tårnby – om et nyt elektronisk omsorgssystem (EOJ) og ny elektronisk borgerjournal (ESJ).

 

Store dele af dokumentationsopgaverne vil i fremtiden kunne klares via mobile enheder og ved afkrydsning af felter, og det vil være langt hurtigere for medarbejderne, der hidtil har været vant til at skulle dokumentere via beskrivende tekster.

Samtidig sikrer brugen af Fælles Sprog III i systemet, at der bliver skabt sammenhæng og bedre mulighed for samarbejde på tværs af de specialiserede fagpersoner, faggrupper og funktioner i kommunen. Det nye EOJ-system i de 13 kommuner understøtter dermed hensigten bag indførelsen af Fælles Sprog III, nemlig at øge sammenhæng, kvalitet og effektivisering i den kommunale indsats til fordel for borgeren.

Det nye ESJ-system fra Systematics fungerer på tilsvarende måde, og er tilpasset til socialområdet. Betegnelsen ESJ dækker DHUV — Digitalisering af Handicap og Udsatte Voksen området. Dele af området udgøres af: Det specialiserede socialområde, vidtgående fysisk og psykisk handicappede, socialpsykiatrien og bostederne.

Hvidovre Kommune har trukket det store læs i processen og vil også være den første kommune af de 13, som implementerer systemet, når den endelige aftale er faldet på plads. Herefter kommer de øvrige kommuner.

De 13 kommuner har aftalt en fælles implementeringsmodel, som skal prøves af i praksis for første gang i kommunerne. Modellen skal give kommunerne mulighed for at lære af hinanden, og der er lagt op til et kontinuerligt samarbejde omkring uddannelse, organisering og gevinstrealisering på området.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094