23948sdkhjf

FOA: Kommunerne bruger færre penge på ældre over 80 år

Udgifterne til ældre over 80 år er fra 2016-2017 faldet i 81 ud af landets 98 kommuner.

Udgifterne til ældre over 80 år er på et år faldet i 81 kommuner. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som FOA har trukket.

- Med de økonomiaftaler vi ser, er der ikke penge til at fortsætte med uændrede standarder, så det er en tilpasningsøvelse. Det afspejler den økonomiske virkelighed, der er i kommunerne, siger Jakob Kjellberg fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning til Fagbladet FOA.

Ifølge sektorformand, Karen Stæhr, mærker FOA's medlemmer de manglende ressourcer i deres hverdag.

- På plejecentrene svarer normeringen slet ikke til de borgere og opgaver, der er. Det er simpelthen ikke værdigt med én medarbejder i en nattevagt til 30-50 beboere. Og det har værdighedsmilliarden ikke kunnet fylde op, siger Karen Stæhr til fagbladet.
 
Jakob Kjellberg mener, at besparelserne på ældreområdet på sigt vil føre til et A- og et B-hold blandt de ældre.
 

Kilde: https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler/201...

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078