23948sdkhjf

Attendo er klar til København

De rød- og blåklædte medarbejdere fra Attendo bliver fra oktober en fast del af bybilledet i København.

Fra oktober bliver de rød- og blåklædte medarbejdere fra Attendo en fast del af bybilledet i København.

Københavns Kommune har efter et udbud valgt Attendo som leverandør af hjemmepleje.

- Vi glæder os til at medvirke til, at borgerne i Købehavn får en god hverdag, og vi vil gøre vores bedste for at gøre en positiv forskel, hver eneste gang vi er på besøg, siger Dorte Dahl, regionschef i Attendo.

Københavnerne kommer til at opleve Attendo som en aktiv medspiller i hverdagen. Både i samarbejdet med borgerne og deres pårørende, men også i relationen til blandt andet seniorklubber og ældreorganisationer rundt om i byen, fortæller hun.

- Et godt og værdigt ældreliv leves ikke kun i hjemmet. Derfor har vi også en vigtig opgave i at hjælpe borgerene til at deltage i aktiviteter og etablere netværk i lokalmiljøet, siger Dorthe Dahl.

Hun peger samtidig på vigtigheden af, at Attendo ikke kun er leverandør, men en del af den samlede ældre- og socialsektor i Københavns Kommune.

- Som privat leverandør samarbejder vi tæt med Københavns Kommune og deltager i faglige netværk og samarbejdsfora. Vi indgår i forskellige udviklingsprojekter med en ambition om at medvirke til at udvikle velfærd til borgerne i København, siger Dorte Dahl.

Attendo er fra 1. oktober leverandør i Københavns Kommune og kan vælges af borgere, der er visiteret til hjælp af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Socialforvaltningen. Alle borgere, der vælger at modtage hjælp fra Attendo, vil få en medarbejder som kontaktperson, og Attendo har fokus på, at den enkelte borger møder de samme medarbejdere i hverdagen. 

Attendo er i gang med at etablere et kontor til aktiviteterne i København.

Attendo er i dag samarbejdspartner i seks danske kommuner inden for hjemme- og sygepleje samt drift af plejecentre. Attendo er et svensk børsnoteret selskab med over 19.000 ansatte i Danmark, Sverige og Norge samt Finland og har over 30 års erfaring med at levere hjemmepleje og sygepleje til og i samarbejde med den offentlige sektor.

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078