23948sdkhjf

Hver fjerde lægeaftale på plejehjem er i hus

Landets plejehjem skal samarbejde med fast tilknyttede praktiserende læger inden udgangen af 2019 - første status fra KL viser at ca. 25 procent af kommunerne har indgået lokale aftaler.

Ved udgangen af 2019 er det hensigten at samtlige af landets plejehjem skal kunne tilbyde sine beboere et valg af en praktiserende læge, der er fast tilknyttet det enkelte plejehjem.

Første opfølgning på ordningen, som er foretaget af KL, og som bygger på svar fra 83 kommuner, foreligger nu. Den viser, at ca. hver fjerde kommune har aftaler i hus.

Ordningen udrulles gradvist og parterne - kommuner, praktiserende læger og regioner - har fået fire år til at få de lokale aftaler i hus.

Tallene tyder på, at mange kommuner er kommet godt i gang med at udrulle ordningen, mener fungerende sundhedsminister Karen Ellemann.

- Når man tænker på, at der stadig er næsten tre år tilbage, før aftalerne om fasttilknyttede læger skal være på plads, synes jeg, det ser fornuftigt ud. Langt de fleste kommuner er godt i gang med at få parterne i dialog, og der er endda en del kommuner, der allerede nu har aftaler på plads for alle deres plejehjem, siger Karen Ellemann.

Ordningen med faste læger på plejehjemmene skal give de ældre en bedre pleje og behandling og styrke samarbejdet mellem det plejepersonale, der til daglig hjælper den enkelte beboer, og den praktiserende læge, som tilser beboerne.

Flere kommuner havde allerede deres aftaler i hus i 2016. Herunder Københavns Kommune, hvor den faste læge skal varetage to primære funktioner på plejehjemmet: Tage sig af lægekonsultationer, behandling af og tilsyn med beboerne samt stå for sundhedsfaglig rådgivning af personalet på plejehjemmet.

- Det er en kæmpe fordel, at det er den samme læge, der tilser beboerne og rådgiver plejepersonalet. Plejepersonalet vil føle sig bedre klædt på til at hjælpe beboerne, og beboerne vil opleve et langt mere sammenhængende forløb, hvor de er i centrum, siger sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen.

Denne artikel har været bragt i den trykte avis, Magasinet Pleje, 28. april 2017.

Normalt ville artiklen være låst og kun tilgængelig for vore abonnenter. Vi har åbnet op for hele vores pleje-univers for en periode, så du gratis kan læse med og også dykke ned i vores arkiv.



En af de kommuner, der senest har indgået aftale, er Vejle Kommune. Her har syv plejehjem pr. 1. februar fået fast tilknyttede læger.

På Plejecenter Sandbjerg i Give forventer de, at man vil kunne arbejde langt bedre med f.eks. at håndtere medicin og forebygge indlæggelser, når der er en fast tilknyttet læge.

Centerleder Marie Rud Sørensen fra Plejecenter Sandbjerg i Give forventer netop, at de vil kunne arbejde langt bedre med f.eks. at håndtere medicin og forebygge indlæggelser, når det er den samme læge, der kommer igen hver uge.

- Vores plejecenter samarbejder i dag med forskellige læger, og så kan der være en risiko for, at viden bliver overset eller går tabt, siger hun.

- Det bliver også nemmere at snakke mere direkte med lægen fra gang til gang, og vi kan tale om, hvad vi hver især kan gøre, så både lægens og vores arbejdsgange optimeres. Det vil også gøre, at plejepersonalet føler sig bedre klædt på til at hjælpe beboerne - og i forlængelse heraf betyde, at beboerne oplever et langt mere sammenhængende forløb, siger Marie Rud Sørensen.

Det er Michael Åskov Mikkelsen, som er en af de syv læger, der bliver fast tilknyttet et plejecenter i Vejle Kommune, enig i.

- Mit øgede fokus på plejehjemsbeboeren vil gøre, at jeg rent fagligt opnår et højere niveau i forhold til at behandle de helt specifikke problemstillinger, som ofte knytter sig til plejehjemsbeboere. Og beboer og personale vil opleve en ensartet og systematisk behandling. Med andre ord bliver der mindre at være i tvivl om fra både patient og personales side.

Han håber også at kunne øge personalets viden.

- Vi kan aftale, hvordan personalet skal håndtere f.eks. infektioner, og hvad de skal undersøge, inden de kontakter mig. Jeg vil også kunne undervise dem, når der er behov.Dansk Sygeplejeråd forventer sygeplejeuddannelsen i Nordjylland forringes, hvis der skal spares så meget på UCN. 

Fakta om ordningen

Af KL’s undersøgelse fremgår det, at:
7,2 procent af kommunerne er i mål med at tilknytte læger til alle plejecentre.
3,6 procent af kommunerne er delvist i mål (mellem 51-75 pct. af kommunens centre).
6 procent af kommunerne er delvist i mål (mellem 25-50 pct. af kommunens centre).
9,6 procent af kommunerne har dækket de første plejecentre.
72,3 procent af kommunerne er i dialog med lægerne i de kommunalt lægelige udvalg (KLU) om at matche læger og plejecentre.
3,6 procent af kommunerne er ikke startet, da aftalen endnu ikke er indgået i praksisplanudvalget (PPU

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126