23948sdkhjf

Bosted forberedte sig godt på tilsyn

Bostedet Helenes Minde fik som et af de første bosteder tilsyn af Styrelsen for Patientsikkerhed. Nu fortæller lederen, hvordan det spændte af.

Styrelsen for Patientsikkerhed har genneført de første tilsyn med bosteder, herunder plejehjem og socialpsykiatriske bosteder.

Et af de første bosteder, der har haft tilsynet på besøg, er det socialpsykiatriske bosted Helenes Minde på Østerbro i København. Nu fortæller bostedets leder Maj Greifenstein, hvordan det var at have tilsynet på besøg.

- Vi har blandt andet lært, at vi fortsat skal arbejde med at skabe en øget forståelse for at dokumentere sundhedsfaglige problematikker, og at der skal følges op på dem dagligt i journalføringen, fortæller Maj Greifenstein blandt i et interview til styrelsens hjemmeside.
På Helenes Minde bor 32 beboere med forskellige psykiatriske diagnoser. Personalet består primært af sygeplejersker, sosu-assistenter og pædagoger, og der er en fasttilknyttet praktiserende læge og en psykiater fra Distrikspsykiatrien.

I slutningen af april fik Leder Maj Greifenstein, der selv er sygeplejerske, og hendes kolleger som et af de første bosteder besøg af to tilsynsførende fra Styrelsen for Patientsikkerhed. 

- Vi deltog på det informationsmøde for bosteder, der blev afholdt i december 2016. Og vi kunne godt høre, at der var et stykke arbejde at gøre. Så vi gik hjem og læste målepunkterne grundigt. Vi valgte at betragte det som en mulighed for at sikre den sundhedsfaglige kvalitet, da vi i samme periode skulle arbejde med at implementere FMK, fortæller Maj Greifenstein.

Bostedet etablerede et samarbejde med en ekstern konsulent, der hjalp med at drive processen.
- Vi var fire institutioner – to bosteder og to plejehjem – der aftalte at lave audits hos hinanden. Målepunkterne blev sat grafisk op, så vi meget tydeligt kunne se, hvor vi havde mangler. Vi kunne heldigvis se, vi var godt med, men også at der var forbedringspotentiale omkring vores instrukser.

Det næste skridt var at formidle udgangspunktet til personalet. Udviklingssygeplejersken etablerede desuden workshops, hvor personalet fik undervisning i, hvordan de skulle beskrive de sundhedsfaglige punkter.

Besøget sluttede med, at de tilsynsførende opsummerede deres fund.

- Der var få små ting, vi skulle rette op på, hvilket blev udført samme dag, men ellers var de tilfredse. Det var dejligt at få bekræftet, at vores hårde arbejde gav pote.

Læs hele interviewet her.

Bosteder er en af de otte typer af behandlingssteder, der er udvalgt til tilsyn i 2017. 35 fagspecifikke målepunkter danner grundlag for tilsynene, som bliver udført af sundhedsfaglige medarbejdere, primært sygeplejersker og læger, fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Styrelsen for Patientsikkerhed opfordrer således alle bosteder til at gennemgå målepunkterne for at sikre, at der er helt styr på de sundhedsfaglige forhold. På siden Fagspecifikke spørgsmål og svar for bosteder kan du desuden få svar på nogle af de spørgsmål, der kan opstå ved læsning af målepunkterne.

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.235